| Danmark, Frankrig |
| St. John, U.S. Virgin Islands |
| Cohutta, Georgia, USA |
| Portugal |
Orlogsgast-uniformen
gennem fem generationer
Af Carl Østen:
. Kilde: Jul paa Havet 1971 - Vikingens Forlag - København
gennem fem generationer
Af Carl Østen:
. Kilde: Jul paa Havet 1971 - Vikingens Forlag - København
Der var engang - ja, der var engang, hvor massemedierne ikke havde forjaget hjems hygge med deres kortspil,
læsning, egen musiceren og kiggen-billeder i familie- og amatør-albums. Dog engang imellem tager man vel
sådanne frem, herimellem måske et bestemt og siger: »Her skal du se far og farfar som soldat.« Eller af kamme-
rater. Jeg har lige nu igen set mit igennem, det, som rummer en samling af fotos fra min tid som orlogsgast, og som
er suppleret med en del ældre arvede efter »Flådens faste Stok.« Alle er fra dengang, da enhver ung dansk mand
om end ikke med største frivillighed ville gøre sin pligt som eneren i forsvaret af sit land. De fleste var i hvert fald
efter tjenestetiden glade for det nye, de havde oplevet og for det med fæller stiftede kammeratskab, der i mange
tilfælde holdt gennem livet. Og, hvem skulle ikke have taget et atelier foto af sig selv til minde om dengang og givet
til forældre med flere. Endnu i vor af defaitisme prægede tid kan man i avisers bryllupsbilleder se brudgommen
iklædt sin militære uniform. Vi, der sprang soldat i mellem verdens krigsårene, ja, fra tidligere epoker, følte ikke
uniformen som nogen tvangspåklædning, fordi den var en udskillelse fra mængden, og fordi den i de dårlige
økonomiske tider sparede på ens private tøj, ja, man måtte jo slet ikke klæde sig i civil, når man var under officer-
graderne. Ja, så havde uniformen det gode landlov-plus, at den var højt estimeret hos pigerne, husk de mange
anekdoter og tegninger vedrørende husassistenten og dengang hendes» Jens«.
Vedføjede billeder præsenteres ikke her som alene portrætgalleri, men skal vise værnepligtiges og elevers skiften-
de uniform gennem ca. 75 år, fra 1872 til 1945. Officerernes uniformer er gennem det samme tidsrum stort set de
samme uden nævneværdige ændringer, når undtages distinktions-graderne.
læsning, egen musiceren og kiggen-billeder i familie- og amatør-albums. Dog engang imellem tager man vel
sådanne frem, herimellem måske et bestemt og siger: »Her skal du se far og farfar som soldat.« Eller af kamme-
rater. Jeg har lige nu igen set mit igennem, det, som rummer en samling af fotos fra min tid som orlogsgast, og som
er suppleret med en del ældre arvede efter »Flådens faste Stok.« Alle er fra dengang, da enhver ung dansk mand
om end ikke med største frivillighed ville gøre sin pligt som eneren i forsvaret af sit land. De fleste var i hvert fald
efter tjenestetiden glade for det nye, de havde oplevet og for det med fæller stiftede kammeratskab, der i mange
tilfælde holdt gennem livet. Og, hvem skulle ikke have taget et atelier foto af sig selv til minde om dengang og givet
til forældre med flere. Endnu i vor af defaitisme prægede tid kan man i avisers bryllupsbilleder se brudgommen
iklædt sin militære uniform. Vi, der sprang soldat i mellem verdens krigsårene, ja, fra tidligere epoker, følte ikke
uniformen som nogen tvangspåklædning, fordi den var en udskillelse fra mængden, og fordi den i de dårlige
økonomiske tider sparede på ens private tøj, ja, man måtte jo slet ikke klæde sig i civil, når man var under officer-
graderne. Ja, så havde uniformen det gode landlov-plus, at den var højt estimeret hos pigerne, husk de mange
anekdoter og tegninger vedrørende husassistenten og dengang hendes» Jens«.
Vedføjede billeder præsenteres ikke her som alene portrætgalleri, men skal vise værnepligtiges og elevers skiften-
de uniform gennem ca. 75 år, fra 1872 til 1945. Officerernes uniformer er gennem det samme tidsrum stort set de
samme uden nævneværdige ændringer, når undtages distinktions-graderne.
Nr. 1. Gasten, der bærer denne uniform, var inde i 1872. Karakteristisk er de
puflignende ærmer, nedhængende sløjfe, næsten ingen hals-udskæring
samt huens nakkebånd, hvilke forsvandt af reglementet i 1909. Selve
fotograferingen er noget af en sjældenhed, eftersom den på den tid var for
kostbar for hvermand. Selv for samfundets store såsom kongelige personer,
digtere med flere var det at lade sig fotografere ikke ofte forefalden
hændelse. Gasten her (artikel-forfatterens farfar) er »kun« bondesøn fra Syd
Falster, indkaldt »til orlogs« som sø-limit. Takket være familie-pietet blev det
originale atelier-foto bevaret, men som mere og mere gulnet affotograferet
for ca. 25 år siden.
puflignende ærmer, nedhængende sløjfe, næsten ingen hals-udskæring
samt huens nakkebånd, hvilke forsvandt af reglementet i 1909. Selve
fotograferingen er noget af en sjældenhed, eftersom den på den tid var for
kostbar for hvermand. Selv for samfundets store såsom kongelige personer,
digtere med flere var det at lade sig fotografere ikke ofte forefalden
hændelse. Gasten her (artikel-forfatterens farfar) er »kun« bondesøn fra Syd
Falster, indkaldt »til orlogs« som sø-limit. Takket være familie-pietet blev det
originale atelier-foto bevaret, men som mere og mere gulnet affotograferet
for ca. 25 år siden.
Nr. 2. Gasten her, også »sø-limit«, var inde i 1898. Uniformens
ærmer er posende vide strammet til om håndleddene og sløjfe og
halsudskæring større end forannævntes. Huebåndet viser »Store
Belt«. Det hvide overtræk er tilkommen nyt, indført i 1883 til brug i
kongeskib og skibe på udenlandstogt, men synes efter dette foto
at dømme være udvidet i brug. Nu er busseronnen uden på
benklæderne, på forrige foto ses den stoppet ned deri.
ærmer er posende vide strammet til om håndleddene og sløjfe og
halsudskæring større end forannævntes. Huebåndet viser »Store
Belt«. Det hvide overtræk er tilkommen nyt, indført i 1883 til brug i
kongeskib og skibe på udenlandstogt, men synes efter dette foto
at dømme være udvidet i brug. Nu er busseronnen uden på
benklæderne, på forrige foto ses den stoppet ned deri.
Nr. 3 - 4 - 5. Her viser nr. 5 mere smarte huer
end 3 og 4's storpuldede. Største forskel er
mellem sløjfernes længde og bindingsmåde.
Endvidere varierer bredderne på
undertrøjens striber. Dateringen af disse
uniformer må antages være omkring år 1900,
for nr. 5's vedkommende en del år herefter.
end 3 og 4's storpuldede. Største forskel er
mellem sløjfernes længde og bindingsmåde.
Endvidere varierer bredderne på
undertrøjens striber. Dateringen af disse
uniformer må antages være omkring år 1900,
for nr. 5's vedkommende en del år herefter.
Nr. 4 og 5 er underofficers-elever, hvis uniform
var samme som værnepligtiges. I huerne»
Underofficersskolen «.
var samme som værnepligtiges. I huerne»
Underofficersskolen «.
Nr. 6. På denne underofficers-elev ses hans bådsmandspibe
hæftet til en strop under kraven og kæden dertil slynget om
sløjfen.
hæftet til en strop under kraven og kæden dertil slynget om
sløjfen.
Nr. 7. Et ganske herligt foto af tre orlogsgaster fra»
Valkyrien«s togt til Dansk Vestindien 1902. Han tilhøjre
har »strøget« undertrøjen.•Bemærk hans private knap-
støvler. Flasken på bordet indeholder selvfølgelig
Vestindiens nationaldrik - rhul1l.
Valkyrien«s togt til Dansk Vestindien 1902. Han tilhøjre
har »strøget« undertrøjen.•Bemærk hans private knap-
støvler. Flasken på bordet indeholder selvfølgelig
Vestindiens nationaldrik - rhul1l.
Nr. 8. I »daglig hvidt« fra omkring år 1900.
Huebåndene viser »Grønsund« (kanonbåd). Som hos
mange andre fæller har disse to gaster som datids-mode
lille overskæg. Håret måtte ikke være selvet par centimeter
for langt, hvilket gjaldt op til omtrent nutiden i dag. Piberne i
mundene var datidens form for tobaksrygning, idet
cigaretter endnu ikke var almene i brug.
Huebåndene viser »Grønsund« (kanonbåd). Som hos
mange andre fæller har disse to gaster som datids-mode
lille overskæg. Håret måtte ikke være selvet par centimeter
for langt, hvilket gjaldt op til omtrent nutiden i dag. Piberne i
mundene var datidens form for tobaksrygning, idet
cigaretter endnu ikke var almene i brug.
Nr. 9. Porten til »Holmen« ved» Værftsbroen«
i begyndelsen af 1900-tallet.
i begyndelsen af 1900-tallet.
Nr. 10. Bakseftersyn om bord ca. 1905.
Nr. 11. Uniformen i 1923. Sløjfen, af lasting, er nu knobet a la butterfly, ærmerne under i
en slags manchet, og benklæderne var videst forneden. Den reglementerede undertrøje,
der her ellers skulle ses i halsudskæringen, har gasten »strøget«. Den sås selvfølgelig
ved landlovmønstringen, men nået udenfor tjeneste-området hev gasten dens øverste del
foran ned bag busseronnen ved hjælp af en lille selvlavet krog på snor, som var fastgjort
til bukseremmen. Det skulle se mere frisk ud, ligesom trøjens grove uld kradsede på
huden, ‘ foruden at dens striber mindede om fangedragter. Busseronnen havde i stedet
for elastikken forneden fået løbegang med snor til indstramning. Huen, der siden 1872
(måske før?) har haft kokarde i sin højre side, har nu fået sløjfe i sin venstre, endvidere
fået indlagt stålfjeder for udspiling samt elastik for udhaling til brug i storm.
en slags manchet, og benklæderne var videst forneden. Den reglementerede undertrøje,
der her ellers skulle ses i halsudskæringen, har gasten »strøget«. Den sås selvfølgelig
ved landlovmønstringen, men nået udenfor tjeneste-området hev gasten dens øverste del
foran ned bag busseronnen ved hjælp af en lille selvlavet krog på snor, som var fastgjort
til bukseremmen. Det skulle se mere frisk ud, ligesom trøjens grove uld kradsede på
huden, ‘ foruden at dens striber mindede om fangedragter. Busseronnen havde i stedet
for elastikken forneden fået løbegang med snor til indstramning. Huen, der siden 1872
(måske før?) har haft kokarde i sin højre side, har nu fået sløjfe i sin venstre, endvidere
fået indlagt stålfjeder for udspiling samt elastik for udhaling til brug i storm.
Nr. 12. I 1931 kom ny beklædnings-reglement.
Busseronnen fik større hals-udskæring med større
krave, undertrøjen, nu »tigerskindet« kaldet, mistede
striberne og fik i stedet nu bred, blå bort øverst, og
sløjfen blev bredere og længere med binding a la
slips - alt i alt med engelske marine-uniformer som
forbillede.
Busseronnen fik større hals-udskæring med større
krave, undertrøjen, nu »tigerskindet« kaldet, mistede
striberne og fik i stedet nu bred, blå bort øverst, og
sløjfen blev bredere og længere med binding a la
slips - alt i alt med engelske marine-uniformer som
forbillede.
Nr. 13. Til sammenligning dette foto af en
navnlig i 1946 så velkommen britisk orlogsgast.
navnlig i 1946 så velkommen britisk orlogsgast.
