| Danmark, Frankrig |
| St. John, U.S. Virgin Islands |
| Cohutta, Georgia, USA |
| Portugal |
| Sang Repertoire fra Banjerne |
Kaskelaj – visen!
Mel.: Mandalay
Mel.: Mandalay
Hist, hvor klippeøen spejles i Atlanterhavets grå,
sidder der en færøpige, ak, kun mig hun tænker på.
Hvisker klipfisk-emmen ikke til de høje fjelde op:
”Kom igen, du gast fra Danmark, kom igen til bjergets top”
Kom igen til Suderöy, til din lille væne mø,
husker du motorens hakken på den stormombruste sø?
Kom igen til Dossehavn,
til din Labre piges favn,
glemt blev konen, glemt blev barnet,
når hun hvisked’ ømt dit navn.
sidder der en færøpige, ak, kun mig hun tænker på.
Hvisker klipfisk-emmen ikke til de høje fjelde op:
”Kom igen, du gast fra Danmark, kom igen til bjergets top”
Kom igen til Suderöy, til din lille væne mø,
husker du motorens hakken på den stormombruste sø?
Kom igen til Dossehavn,
til din Labre piges favn,
glemt blev konen, glemt blev barnet,
når hun hvisked’ ømt dit navn.
Hvid var blusen, sort var kjolen, som min færøpige bar,
Caroline hed hun samme – navn, som Knuds Mathilde har.
På en Lucky Strike hun røg, da første gang hun stod for mig
mens hun ødsled’ kristne kysse, på en halvsløv Kaskelaj.
Færøjarsk var hendes blod, hun ku’ ikke stå imod,
straks da jeg tog til at kysse, hun sin dyd i stikken lod.
Kom igen til Dossehavn……
Caroline hed hun samme – navn, som Knuds Mathilde har.
På en Lucky Strike hun røg, da første gang hun stod for mig
mens hun ødsled’ kristne kysse, på en halvsløv Kaskelaj.
Færøjarsk var hendes blod, hun ku’ ikke stå imod,
straks da jeg tog til at kysse, hun sin dyd i stikken lod.
Kom igen til Dossehavn……
Når hver dalstrøg drev af tåge, og det led mod solnedgang,
greb hun grindespyddet hastigt, og hun hvæssed’, mens hun sang.
Kind mod kind vi stod og så en russisk trawler sætte garn,
mens kaptajnen han drak vodka, som man sødmælk gir’ et barn.
Han drak vodka slurk for slurk, denne store røde skurk,
mens min pige fredfyldt gnasked’ på en lille grøn agurk.
Kom igen til Dossehavn……
greb hun grindespyddet hastigt, og hun hvæssed’, mens hun sang.
Kind mod kind vi stod og så en russisk trawler sætte garn,
mens kaptajnen han drak vodka, som man sødmælk gir’ et barn.
Han drak vodka slurk for slurk, denne store røde skurk,
mens min pige fredfyldt gnasked’ på en lille grøn agurk.
Kom igen til Dossehavn……
Alt det ligger år tilbage, jeg er gammel grå og hæs,
og fra Rådhuspladsen går der ingen bus til Myggenæs.
Hvad de gamle basser siger, må vi alle stadig tro,
den, som elskede i Thorshavn, bli’r til is på Østerbro.
Men på fransk – åh, giv mig fred, jeg kan ikke blive ved,
som jeg kunne på Föroyar i mit ansigts bitre sved.
Kom igen til Dossehavn…..
og fra Rådhuspladsen går der ingen bus til Myggenæs.
Hvad de gamle basser siger, må vi alle stadig tro,
den, som elskede i Thorshavn, bli’r til is på Østerbro.
Men på fransk – åh, giv mig fred, jeg kan ikke blive ved,
som jeg kunne på Föroyar i mit ansigts bitre sved.
Kom igen til Dossehavn…..
Jeg er træt nu af at slide denne danske grønsvær op,
og den varme danske sommer går mig gennem marv og krop.
Vel halvhundred’ kaskeliner har jeg, eller måske fler’,
som kun taler om at elske, hver en gang de på mig ser.
Skabt som får – åh ja, hvorfor skal jeg tro de elsker mig?
for de elsker – ved jeg sikkert – li’så gerne lidt med dig.
Kom igen til Dossehavn…..
og den varme danske sommer går mig gennem marv og krop.
Vel halvhundred’ kaskeliner har jeg, eller måske fler’,
som kun taler om at elske, hver en gang de på mig ser.
Skabt som får – åh ja, hvorfor skal jeg tro de elsker mig?
for de elsker – ved jeg sikkert – li’så gerne lidt med dig.
Kom igen til Dossehavn…..
Sejl mig ud der nord for Skagen, der hvor alle mænd er først,
hvor ”De Ti Bud” ikke gælder, hvor man kronisk føler tørst.
Hør, nu kalder Tværås piger, som de ofte før har kaldt,
bag ved Klubbens gule gavle var der mang’ og en der faldt.
Jer er også faldet tit, fordi trappen, den var slidt
hvem er dog det fjols der siger, at det altid kun var sprit?
Kom igen til Dossehavn,
til din labre piges favn,
Glemt blev konen, glemt blev barnet,
når hun hvisked’ ømt dit navn.
hvor ”De Ti Bud” ikke gælder, hvor man kronisk føler tørst.
Hør, nu kalder Tværås piger, som de ofte før har kaldt,
bag ved Klubbens gule gavle var der mang’ og en der faldt.
Jer er også faldet tit, fordi trappen, den var slidt
hvem er dog det fjols der siger, at det altid kun var sprit?
Kom igen til Dossehavn,
til din labre piges favn,
Glemt blev konen, glemt blev barnet,
når hun hvisked’ ømt dit navn.
Granittens – vise!
Mel.: Mandalay
Mel.: Mandalay
Nu en vise skal I høre fra de gæve øers land,
der hvor flådens stolte skib ”Niels Ebbesen” tog op engang,
for at varetage landes interesser, her og der,
har vi gjort på bedste måde, synes vi her, da især.
Åh den vej til Føroyar, ad fregattens Niels’es vej
med møl ved skorstenen tog tørn. Åh den vej til Føroyar
der hvor grinden boltrer sig i kaskelejens dybe vand
der hvor flådens stolte skib ”Niels Ebbesen” tog op engang,
for at varetage landes interesser, her og der,
har vi gjort på bedste måde, synes vi her, da især.
Åh den vej til Føroyar, ad fregattens Niels’es vej
med møl ved skorstenen tog tørn. Åh den vej til Føroyar
der hvor grinden boltrer sig i kaskelejens dybe vand
Med fregatten vi til ”kaskelejens ø” da lagde til,
efter flere døgn i søen og manøvre rent til spild,
tog granitten uniformen og så op til baldur der
for at få lidt mocca hos de kvinnur, som han elsked’ der.
Åh den vej…..
efter flere døgn i søen og manøvre rent til spild,
tog granitten uniformen og så op til baldur der
for at få lidt mocca hos de kvinnur, som han elsked’ der.
Åh den vej…..
Men på øen syre ikke kunne købes helt legalt,
det på grund af kaskelejens gale syn på hele sag’n,
men nu Nielses gutter hurtigt ”Yocoen” fandt frem,
og så kunne man jo frejdigt på Føroyar gå i land.
Åh den vej….
det på grund af kaskelejens gale syn på hele sag’n,
men nu Nielses gutter hurtigt ”Yocoen” fandt frem,
og så kunne man jo frejdigt på Føroyar gå i land.
Åh den vej….
Men når ”Yocoen” gir sin virkning bliver granitten børstegal
han på konditari går, for at finde en kvinnur der,
men hun ville jo kun kysse, mens granitten børste ville,
så det blev jo ej bag stenen, som han havde tænkt sig til.
Åh den vej…
han på konditari går, for at finde en kvinnur der,
men hun ville jo kun kysse, mens granitten børste ville,
så det blev jo ej bag stenen, som han havde tænkt sig til.
Åh den vej…
Nu af klippegrunden der de gamle basser træt er blevet
og med kagleskibet Niels nu til Dannevang er skredet,
og det synes vi jo alle, den er helt i orden for
nu Nielses gutter hjemme jo en pilsur drikke kan.
Åh den vej …..
og med kagleskibet Niels nu til Dannevang er skredet,
og det synes vi jo alle, den er helt i orden for
nu Nielses gutter hjemme jo en pilsur drikke kan.
Åh den vej …..
Yderst der på Havnars mol med sit blik mod havet blå
Sidder der en ”krakkemut” kvinde – er det mig hun tænker på,
Men ak Nielses gutter ej til Føroyar kommer igen,
De har fundet bedre veje, hvor vort skib nu drager hen.
Åh den vej……
Mose og Saxe
Sidder der en ”krakkemut” kvinde – er det mig hun tænker på,
Men ak Nielses gutter ej til Føroyar kommer igen,
De har fundet bedre veje, hvor vort skib nu drager hen.
Åh den vej……
Mose og Saxe
Ekstra vers til ”Granittens vise”.
Og med ekstra frihed det jo ikke altid lå så tungt
for ”Poul Rundhånd” ønsked’ os jo alting både godt og sundt,
vi ku’ sneje, vi ku’ drive, bare han ku’ ryge pibe,
men det har jeg jo for øvrigt også her sagt til jer før.
Spar på tvistet, holde trykket, kan det nu da vær’ så svært
kom i sving, hvad laver De her, pur den mand, som ligger der
holde vandstanden har jeg sagt, men De vil jo ikke høre
og med omdrejningen er det nu også lige meget.
Mose
Og med ekstra frihed det jo ikke altid lå så tungt
for ”Poul Rundhånd” ønsked’ os jo alting både godt og sundt,
vi ku’ sneje, vi ku’ drive, bare han ku’ ryge pibe,
men det har jeg jo for øvrigt også her sagt til jer før.
Spar på tvistet, holde trykket, kan det nu da vær’ så svært
kom i sving, hvad laver De her, pur den mand, som ligger der
holde vandstanden har jeg sagt, men De vil jo ikke høre
og med omdrejningen er det nu også lige meget.
Mose
