Ode på Kajen Mel.: En tømrer stod på et stillads... (eller Menuetten fra Elverhøj). Forfattet af BM-skr.
|
Niels Ebbesen den gamle ven,
sig over bølgen glider,
og mangen svend har knoklet hårdt,
i mange herrens tider.
I skibet,dér ad messens vej,
engang var et par gutter,
de elsked' ej når turen gik,
til mørke Krakke-mutter
De begge var fra salten vand,
af dem man ser i bøger,
de snupped" ikke hver en mand,
og værst var det med Thøger.
Engang, det var en lørdag nat,
den ene drak lidt vældigt,
og Thøger fik, så han blev mat,
ja, det var ikke heldigt.
Det var jo lille Fohnimand,
han kun på tiden bier,
for nå' vi når til Danmarks land,
han sikkert borte bli'er.
Han aldrig mere sejle vil,
med Niels på salten vande,
så må en anden tørne til.
med kaffe, øl og kande.
Han går som er han blevet kogt,
og er lidt irretabel,
han skal jo med på næste togt,
og ikke dyppe snabel.
Det er jo vores tykke ven,
med eder - pjank - og skrub ud,
så lyder det fra alle mæn',
der kommer Ferge - mut - Knud.
Denne side sidst opdateret
|
St. John, U.S. Virgin Islands
|