| ”THETIS” på Grønland april – september 1960 - (1. Del) En Beretning af Niels Erik Brogaard Lund |
| Danmark, Frankrig |
| St. John, U.S. Virgin Islands |
| Cohutta, Georgia, USA |
| Portugal |
Besøg nr.
| Denne side sidst opdateret |
Søopmåling:
Efter en noget turbulent tur fra Holmen til Grønland – læs nærmere herom i Leos
beretning om eftersøgningen efter HANNE S.
– nåede vi i begyndelsen af maj frem til Godthåb, som skulle være vor base
de næste 3 – 4 måneder for turens egentlige formål:
Søopmåling i de grønlandske farvande specielt i området omkring
indsejlingen til Godthåb.
Vi medbragte ALT hjemmefra og startede med at bygge 3 LORAN stationer
fra scratch. Disse stationer blev hver bemandet med 3 – 4 personer, som
nød ensomheden og i øvrigt – i modsætning til os andre - optjente fuldt
Grønlandstillæg.
Til hjælp med opbygningen lånte vi et amerikansk landgangsfartøj, som blev
sejlet hertil på en af de gamle Liberty både, der en morgen dukkede op af
disen.
Godthåbsfjorden kan til tider være en urolig oplevelse, men omvendt er her
smukt, ja utrolig smukt om sommeren og så er der ingen myg til havs.
Efter en noget turbulent tur fra Holmen til Grønland – læs nærmere herom i Leos
beretning om eftersøgningen efter HANNE S.
– nåede vi i begyndelsen af maj frem til Godthåb, som skulle være vor base
de næste 3 – 4 måneder for turens egentlige formål:
Søopmåling i de grønlandske farvande specielt i området omkring
indsejlingen til Godthåb.
Vi medbragte ALT hjemmefra og startede med at bygge 3 LORAN stationer
fra scratch. Disse stationer blev hver bemandet med 3 – 4 personer, som
nød ensomheden og i øvrigt – i modsætning til os andre - optjente fuldt
Grønlandstillæg.
Til hjælp med opbygningen lånte vi et amerikansk landgangsfartøj, som blev
sejlet hertil på en af de gamle Liberty både, der en morgen dukkede op af
disen.
Godthåbsfjorden kan til tider være en urolig oplevelse, men omvendt er her
smukt, ja utrolig smukt om sommeren og så er der ingen myg til havs.
Dagligdagen ombord:
At Thetis var bygget til Nordatlanten og dermed kunne klare store bølger
husker vi alle, men nogen MTB’er blev den aldrig. Marchhastigheden var
10,5 knob og turen til Færøerne tog 4 døgn – eller 50 % mere end salige ”
Tjaldur”.
Decideret søopmåling blev der ikke meget af – eller husker jeg forkert? Vi
tilbragte megen tid med forberedelserne, og resten af tiden tilbragte vi for
anker i Godthåb skibshavn, som jeg husker det i dag.
At skaffe ferskvand var et stort problem – anlægget ombord var dyr i drift og
vandet smagte derefter! Omvendt er der masser af dejligt kildevand at hente
ved skrænterne og til det formål benyttede vi den såkaldte ”flodhest”, hvori
der blev opsamlet frisk vand, der så blev fragtet ud til skibet og hejst
ombord, hvilket var en opgave for et par de befarne, som vi heldigvis også
havde ombord. Dette monstrum hang til næstkommanderendes store
irritation som regel uden på siden – selv da Thetis var blevet malet (på den
ene side) i anledning af kongebesøget, som det fremgår af et af billederne.
Chefen på turen til grønland var orlogskaptajn Worm-Leonhard fra Søarkivet
– en flink mand, som vi ikke så meget til. Han blev i øvrigt syg på slutningen
af togtet og fløjet hjem til København, hvorefter næstkommanderende
kaptajnløjtnant H.G. Jørgensen, tog over, også da vi ufrivilligt fik forlænget
opholdet i Nordatlanten med ca. 3 ugers fiskeriinspektion på Færøerne –
uden kanoner!
At Thetis var bygget til Nordatlanten og dermed kunne klare store bølger
husker vi alle, men nogen MTB’er blev den aldrig. Marchhastigheden var
10,5 knob og turen til Færøerne tog 4 døgn – eller 50 % mere end salige ”
Tjaldur”.
Decideret søopmåling blev der ikke meget af – eller husker jeg forkert? Vi
tilbragte megen tid med forberedelserne, og resten af tiden tilbragte vi for
anker i Godthåb skibshavn, som jeg husker det i dag.
At skaffe ferskvand var et stort problem – anlægget ombord var dyr i drift og
vandet smagte derefter! Omvendt er der masser af dejligt kildevand at hente
ved skrænterne og til det formål benyttede vi den såkaldte ”flodhest”, hvori
der blev opsamlet frisk vand, der så blev fragtet ud til skibet og hejst
ombord, hvilket var en opgave for et par de befarne, som vi heldigvis også
havde ombord. Dette monstrum hang til næstkommanderendes store
irritation som regel uden på siden – selv da Thetis var blevet malet (på den
ene side) i anledning af kongebesøget, som det fremgår af et af billederne.
Chefen på turen til grønland var orlogskaptajn Worm-Leonhard fra Søarkivet
– en flink mand, som vi ikke så meget til. Han blev i øvrigt syg på slutningen
af togtet og fløjet hjem til København, hvorefter næstkommanderende
kaptajnløjtnant H.G. Jørgensen, tog over, også da vi ufrivilligt fik forlænget
opholdet i Nordatlanten med ca. 3 ugers fiskeriinspektion på Færøerne –
uden kanoner!
