| Danmark, Frankrig |
| St. John, U.S. Virgin Islands |
| Cohutta, Georgia, USA |
| Portugal |
Besøg nr.
| Denne side sidst opdateret |
Dagligdagen ombord:
At Thetis var bygget til Nordatlanten og dermed kunne klare store bølger
husker vi alle, men nogen MTB’er blev den aldrig. Marchhastigheden var
10,5 knob og turen til Færøerne tog 4 døgn – eller 50 % mere end salige ”
Tjaldur”.
Decideret søopmåling blev der ikke meget af – eller husker jeg forkert? Vi
tilbragte megen tid med forberedelserne, og resten af tiden tilbragte vi for
anker i Godthåb skibshavn, som jeg husker det i dag.
At skaffe ferskvand var et stort problem – anlægget ombord var dyr i drift og
vandet smagte derefter! Omvendt er der masser af dejligt kildevand at hente
ved skrænterne og til det formål benyttede vi den såkaldte ”flodhest”, hvori
der blev opsamlet frisk vand, der så blev fragtet ud til skibet og hejst
ombord, hvilket var en opgave for et par de befarne, som vi heldigvis også
havde ombord. Dette monstrum hang til næstkommanderendes store
irritation som regel uden på siden – selv da Thetis var blevet malet (på den
ene side) i anledning af kongebesøget, som det fremgår af et af billederne.
Chefen på turen til grønland var orlogskaptajn Worm-Leonhard fra Søarkivet
– en flink mand, som vi ikke så meget til. Han blev i øvrigt syg på slutningen
af togtet og fløjet hjem til København, hvorefter næstkommanderende
kaptajnløjtnant H.G. Jørgensen, tog over, også da vi ufrivilligt fik forlænget
opholdet i Nordatlanten med ca. 3 ugers fiskeriinspektion på Færøerne –
uden kanoner!
At Thetis var bygget til Nordatlanten og dermed kunne klare store bølger
husker vi alle, men nogen MTB’er blev den aldrig. Marchhastigheden var
10,5 knob og turen til Færøerne tog 4 døgn – eller 50 % mere end salige ”
Tjaldur”.
Decideret søopmåling blev der ikke meget af – eller husker jeg forkert? Vi
tilbragte megen tid med forberedelserne, og resten af tiden tilbragte vi for
anker i Godthåb skibshavn, som jeg husker det i dag.
At skaffe ferskvand var et stort problem – anlægget ombord var dyr i drift og
vandet smagte derefter! Omvendt er der masser af dejligt kildevand at hente
ved skrænterne og til det formål benyttede vi den såkaldte ”flodhest”, hvori
der blev opsamlet frisk vand, der så blev fragtet ud til skibet og hejst
ombord, hvilket var en opgave for et par de befarne, som vi heldigvis også
havde ombord. Dette monstrum hang til næstkommanderendes store
irritation som regel uden på siden – selv da Thetis var blevet malet (på den
ene side) i anledning af kongebesøget, som det fremgår af et af billederne.
Chefen på turen til grønland var orlogskaptajn Worm-Leonhard fra Søarkivet
– en flink mand, som vi ikke så meget til. Han blev i øvrigt syg på slutningen
af togtet og fløjet hjem til København, hvorefter næstkommanderende
kaptajnløjtnant H.G. Jørgensen, tog over, også da vi ufrivilligt fik forlænget
opholdet i Nordatlanten med ca. 3 ugers fiskeriinspektion på Færøerne –
uden kanoner!
