St. John, U.S. Virgin Islands
|
Fjerde Historiske Møde blandt tidligere Værnepligtige Orlogsgaster fra NIELS EBBESEN
|
Arrangør - Erik "Sorte Ørn" Månsson
|

Program for 4. historiske møde:
(Af: Erik "Sorte Ørn" Månsson)
Vort 4. historiske møde, finder sted mandag den 8. august 2011 klokken 1100, med mødested ved Mastekranen på
Holmen.
Jeg har været på Holmen og fået alle formaliteterne bragt i orden.
Jeg kan hente nøglen til Mastekranen hos militærpolitiet ved Chefen for Flådestationen.
Jeg har fået bestilt mad i Marinekasernens cafeteria, det bliver leveret nede ombord på PEDER SKRAM.
Jeg har fået aftalt med museumskustoderne, at sergentmessen ombord bliver forsynet med skilt "Ingen adgang på
grund af privat arrangement"
Jeg har været på Officersskolen og fået endeligt tilsagn om at vi må komme ind og se de smukke omgivelser.
Inden vi går til officersskolen vil vi bese Missiltorpedobåden SEHESTED og Ubåden SÆLEN, eventuelt også
Danmarks første radiostation (før Lyngby Radio) den ligger i restaureret stand lige ved siden af Kasernen.
Det sidste punkt på programmet, som Linnart eventuelt kunne stable på benene, med besøg i Københavns
Marineforening udgår, da Linnart slet ikke deltager, da han har fået "Helvedesild".
Vi bliver derfor følgende deltagere:
1. Arne "Thetis" Jakobsen
2. Bent "Skæg" Ankerstjerne
3. Holger "Præstur" Jepsen
4. Klaus Jørgen "Banjemesterskriver" Veltze
5. Torben "Befaren" Petersen
6. Erik "Sorte Ørn" Månsson
7. Ole "Kroppur" Kropp
8. Finn "4. mester" Mygind (fra THETIS)
9. Kaj Poul "Sussi" Dinesen.
10. Kurt "Bogense" Petersen
Jeg vil lige repetere mulighederne for at komme til Mastekranen.
Hvis man kommer til fods eller på cykel er det blot at køre ned igennem Prinsessegade og fortsætte lige ud til
Nyholm.
Hvis man benytter offentlige transportmidler kan man tage HT-bus nr. 66 som kører fra hovedbanegården overfor
Tivoli.
Hvis man kommer i egen bil skal man køre ud til Christmas Møllers plads og dernæst følge skiltningen til Operaen.
Der er offentlig adgang til hele Holmen og altså også Nyholm hvor Mastekranen er beliggende, der er ingen
adgangskontrol mere.
Når vi er færdige med programmet på Holmen forlægger vi hjem til mig i Ishøj, og i den forbindelse vil jeg gerne
have oplyst om nogen er selvtransporterende, således, at de kan have nogen med i bilen, eller om de kan få deres
hustru eller pårørende til at komme ud og transportere nogle Maritime Venner til Ishøj, Grethe kommer ud og henter
mig, og vi kan nok klemme 4 personer ind i vores bil, men vi skal nok regne med, at vi skal råde over 3 biler. Der
går al for megen tid til spilde hvis vi skal med offentlige transportmidler.
Sidste punkt er mere ubehageligt at nævne, men jeg kommer desværre til at opkræve 200,00 kr. pr. person for det
samlede engagement.
Lad mig høre fra jer, om programmet kan godkendes og om der er nogen, som kan stille transport til rådighed.
Hilsen Erik
Mødeberetning
(Af: Erik "Sorte Ørn" Månsson)
Jeg har lovet vores Webmaster, at skrive lidt om hvordan vores møde forløb, til brug for vores hjemmeside.
Som alle ved så var det aftalen, at vi skulle mødes ved Mastekranen klokken 1100, men allerede klokken 0930
ringede Klaus Jørgen, at han og Bogense ville blive temmelig meget forsinket, idet toget midt på Storebælt var
brudt sammen, hvorfor de måtte returnere til Nyborg og skifte over i et andet tog.
Arne og jeg havde været ude på PEDER SKRAM i god tid for at dække bord i sergentmessen, her fik vi en del
hjælp fra admiral Niels Mejdal, som er formand for PEDER SKRAM fonden.
Jeg havde forinden hentet nøglen til Mastekranen, og da klokken blev ca. 1115 hvor alle de øvrige deltagere var
fremmødt, besluttede vi, at vi ville begynde rundturen i Mastekranen, så måtte Bogense og Klaus Jørgen støde til
når de nåede frem.
Mastekranen er indvendig virkelig en oplevelse værd, alle etagerne repræsenterer et lille museum, med genstande
der er lige så gamle som kranen selv (1747). Der var rigtig meget at studere og da vi nåede helt op på toppen,
kunne vi stå og nyde udsigten over hele Holmen og en stor del af København.
Turen i Mastekranen tog det meste af 1 time og først da vi kom ned igen ringede Klaus Jørgen at de nu var kommet
til København, og ville tage en taxa til Holmen.
For at der ikke skulle ske at for stort tidsmæssigt skred i programmet besluttede vi, at de to sidst ankomne måtte
nøjes med at se kranen udefra.
Vi tog herefter en rundtur på PEDER SKRAM, som jo for nogen var det første besøg i et orlogsfartøj siden NIELS
EBBESEN, det er en meget interessant fregat at besøge, og især O-rummet (det der på NIELS EBBESEN blev
kaldt plotterrummet) virker helt overvældende, når O-rummet under "Klart Skib" var bemandet, sad der ikke mindre
end 25 officerer og befalingsmænd ved de forskellige radarskærme og betjeningspulte til alle våbensystemerne.
Efter rundturen indfandt vi os i sergentmessen hvor vi indtog noget fast og flydende føde i form af sild og snaps, øl
og smørrebrød. Bent Skæg havde ligesom de foregående år medbragt sin vidunderlige gravad laks, så der var ikke
et øje tørt.
Vi afsang NIELS EBBESEN hymnen og alle skamroste den fine indpakning af sangen, her sendte vi Gunnar en
hilsen og en skål, og det samme gjorde vi til fødselsdagsbarnet Niels i Arkansas.


Billeder & kommentarer fra gasterne (Indsat i den rækkefølge materialet er modtaget)
|
Finn "4.mester" Mygind
Hej Erik,
Tak for i går, det var en dejlig dag.
Det var noget af en dag du havde lavet for os. Det er sjovt at møde de gamle drenge selvom jeg
ikke er NIELS EBBESEN sejler, men THETIS sejler, føler jeg mig ikke tilovers, jeg er blevet godt
modtaget af flokken, tak for det.
Så, nu er der kun at glæde sig til det næste møde.
Her er de billeder jeg har taget, se dem igennem, kan noget bruges er det ok.
God vind til alle
Hilsen Finn.
Åben koøjet for at se Finn's store udvalg af billeder
|
Hermed tilbagemelding:
Det har været en ganske fantastisk dag – takket været i særdeleshed Sorte Ørns uovertrufne organisationstalent.
Selvfølgelig har jeg røde ører over at være draget fra jer før træffet sluttede – givetvis i fin stil hos Sorte Ørn. Men jeg
ku' bare ikke mere... – og havde et særdeles stort behov for at komme til Ringe (5750 Ringe / Fyn).
Ikke desto mindre har jeg nu i over en time fortalt min tålmodige og forstående hustru om min glæde ved at være
sammen med jer – ved at høre på alle (løgne)historierne – og den samme terminologi, som vi strøede om os
(=super-trotyl-basse).
Det er i sandhed et kulturhistorisk "scoop", Sorte Ørn og Gunnar søsatte med etableringen af maritime venner og
den aldeles fremragende og uovertrufne hjemmeside(!)
- Forhåbentlig har du, Gunnar, ad transcendental vej mærket, da vi udbragte en skål for dit engagement.
- Og tilsvarende du, Niels i Arkansas, der jo i dag (08 AUG) er blevet 73. Og det glæder mig meget, at jeg endelig
har fundet frem til dig, der var chef-messegast, og som jeg i mine erindringer kalder "Preben".
Skrevet i mine erindringer står:
... førnævnte chef-hovmester (el. messegast)? - jeg mindes ham som Preben Sørensen fra Ålborg) om, at jeg ville
være til uvurderlig hjælp når der skulle diskes op for chefen & gæster: Så kunne han koncentrere sig om at servere
etc. etc., og jeg ku' gøre klar i den lille kabys (eller stirrids eller hvad' det nu hedder i fagsproget). Det gik også fint; vi
smagte på drikkevarerne for at tilsikre, at de var af så god kvalitet, at chefen trygt kunne servere dem for gæsterne.
Men det måtte selvfølgelig ende galt - og det gjorde det, da vi "kom til" at drikke rommen, der sku' i rombuddingen.
Ikke nok med at vi skyndsomst måtte komme rom erstatning i buddingen (sådan mener jeg vi klarede det) - men
selv samme hovmester / messegast var ikke helt sikker i sine handlinger. Og da chefen så fandt endnu en fulderik -
nemlig mig - så var det slut med min "uselviske hjælp".]
- kan' du huske, Niels? Eller er jeg helt ude på overdrevet?
Har jeg skrevet noget forkert, bør det tilskrives alderen.
Men altså: Det er nu hyggeligt at være sammen med jer!
Howdy- for denne gang.
Klaus Jørgen
OG: Jeg vil fluks bestille plakette med navne... Som du, Sorte Ørn, bedes påsætte "planken" – og opbevare denne i
din maritime kælder...
Klaus Jørgen BM-skriver

Bent "Skæg" Ankerstjerne
Fra Skæg har vi modtaget et stort udvalg af billeder - inklusive tekst til hvert billede som kan ses
ved at åbne Bents koøje.
En hilsen og tak for sidst fra Klaus-Jørgen
Halløjsa, folkens!
Arne's billeder ses ved at åbne koøjet
|
Hilsen fra Arne Thetis
Hermed nogle billeder fra vores fortræffelige 2011 træf. Som man kan se så har jeg fjernet
stængerne over maleriet. De bliver brugt under restaureringen hvilket ærgrede Erik en hel del.
Mine evner er fåtallige m.h.t. modificering af billeder, men dette kunne jeg lige klare. Jeg brugte
Photoshop og kopierede små dele fra vandet og lagde dem over gitteret.
MVH/Arne
Hilsen til Niels-Erik fra Arne
Tak for at sende d liflige THETIS øller til Erik. Det var en stor oplevelse
at se at alle NIELS EBBESEN gasterne nød øllet, men jeg noterede mig
at enkelte drejede flasken rundt så de ikke skulle sidde og se på
etiketten. Ja, det er jo nok lidt overdreven.
Billedet er taget på Niels Eriks Estate i Juelsminde dagen derpå.
Ølspruttende party deltager i Eriks marine stue,
Arne
Tiden iler hastigt i godt selskab, og før vi fik set os om var klokken blevet omkring 2030 hvor Grethe og Barbara og
Yvonne, så serverede en dejlig "Forloren skildpadde"
Hen ad 2200 tiden var der almindeligt opbrud, og en efter min mening vellykket dag var tilendebragt.
Torben og Yvonne assisterede lige med den sidste oprydning, så alt var i sin fineste orden, da de kørte hjem.
Da jeg stadig fotograferer med et gammeldags kamera, så varer det et stykke tid før jeg får billederne, men jeg
håber at nogen af de andre vil sende digitalfotos over til hjemmesiden.
Hilsen Erik
Under spisningen holdt Arne en smuk tale for Torben, fordi han i sin tid startede det hele op. I den forbindelse
forærede Arne en smuk bådsmandspibe til Torben, som blev meget rørt og taknemmelig.
Vi skulle nu videre i programmet, og admiralen havde sagt, at vi bare kunne
lade alting stå, så skulle han nok være messegast for os.
Vi forlagde nu residensen til Søværnets Officersskole hvor vi alle blev
fotograferet foran det berømte vægmaleri, forstillende "Slaget i Køge Bugt".
Desværre var Nationalmuseets konservatorer ved at restaurere hele
vægen, som havde været ved at falde ned. Der er derfor på halvdelen af
væggen nogle trælister, som jeg håber, at de dygtige computereksperter
kan fjerne fra billederne, hvilket blev klaret af Arne Thetis.

Grethe og Torbens kone Yvonne kom ud til Holmen for at hente os og sammen med Holgers bil, var der nu plads til
at vi alle kunne køre til Ishøj.
Finn Mygind havde på forhånd annonceret, at han ville sive lige så stille efter Holmen - programmet.
Vi kørte hjem i øsende regnvejr, så et hvert forsøg på at fortsætte i haven måtte opgives, så det var direkte ned i
Marinestuen, hvor vi fortsatte med at udveksle minder og gæve sømandshistorier. Jeg havde til dagen duplikeret en
meget smuk sang, som skulle synges på melodien "Erindrer De, det var i Kongens Have", meget sød sang, men
hvis man i stedet synger den på melodien "Det var en lørdag Aften", så bliver det til en bundsjofel
sømandssang.(Vedhæftet som fil)
Jeg havde til dagen duplikeret en meget smuk sang, som skulle
synges på melodien:
"Erindrer De, det var i Kongens Have",
meget sød sang, men hvis man i stedet synger den på melodien
"Det var en lørdag Aften",
så bliver det til en bundsjofel sømandssang.
Det vakte megen jubel og herefter begyndte de forskellige deltagere
selv at give deres sange til bedste, og her var ikke mindst Sussie,
den store bidragyder,
Deltagerne i NIELS EBBESEN Træf 2011 var følgende:
|













Halløj alle maritime venner.
Det 4 historiske møde blev igen en forrygende sammenkomst en dejlig dag som startede på
Holmen, Erik havde planlagt det hele, først skulle vi se mastekranen indvendig som vel ikke er alle
forundt det var yderst interessant og så når Erik havde hele historien på fingerspidserne kunne det
jo kun blive godt. Derefter var der rundtur på Fregatten Peder Skram, en oplevelse at se den
gamle kriger over det hele, bagefter var der serveret i sergentmessen, sild, smørrebrød øl og
snaps og så gik snakken ellers om minderne fra vores tid i marinen som vi hver især husker dem.
På et tidspunkt tog Arne ordet og fortalte at han havde en gave som han ville give og til min store
overraskelse var det mig der blev betænkt, den flotteste bådsmandspibe i den skønneste træ
æske, tak Arne hvor blev jeg dog glad, der er billede af den blandt billederne jeg sender, senere
var vi over og se Officersskolen et meget flot sted.
Indtil da havde vejret været rigtigt godt, men så begyndte det at regne, lige som vi skulle til at køre
Grete og Yvonne var kommet for at hente os Holger var selvkørende så det passede fint med tre
biler, nu skulle vi hjem til Erik i Ishøj og forsætte i hans flotte marinestue hvor så snakken gik videre
og der senere blev serveret forloren skildpadde som Grete havde lavet. Ved titiden sluttede festen
og det havde virkeligt været en fest jeg vil mindes. En stor tak til Erik som lagde hus til og havde
sørget for det hele.
De bedste hilsner fra Torben.
Torbens billeder gemmer sig bag koøjet
|
Bent's billeder ses ved at åbne koøjet
|
Halløj alle Atlantsejlere
Langt om længe har jeg fået mine fra dagen fremkaldt og med vores webmasters hjælp nu lagt ind
på hjemmesiden.
Som I kan se, så har jeg haft lidt for travlt med arrangementet på Holmen, så jeg har ikke fået taget
så mange billeder, men heldigvis er der en del fra jer andre, så dagen er rigeligt dokumenteret.
Hilsen Erik