Polardåb ombord på Fregatten THETIS Beretning af Leo Lund
Danmark, Frankrig
St. John, U.S. Virgin Islands
Cohutta, Georgia, USA
Portugal       
Denne side sidst opdateret
Til skibschefen
Fregatten
THETIS

                 Vi, Neptunus Rex. enevældig hersker over det underfulde og gådefulde og med skær
bestrøede hav, hilser dig vor kjære grøndlanske broder velkommen til polaregnene.
                Vi har såvel gennnem uofficielle kanaler som gennem vore trofaste udsendinge i NUK fået
bekræftet, at du atter er kommet hid med stort følge af mærkelige individer, og du skal vide, at dit
besøg er os særdeles kjært, selvom du - bortset fra den korte tid, som du har ligget i Godthåb - tit og
ofte har generet os med dine elektriske ekkolodsstråler, for ikke at tale om den dag, da du forsøgte
at slå hul i loftet i vor kongelige residens i Færingehavnen.
                Vi vil med vort følge komme til dig fredag 2. september 1960, for at tage syn over dig og
dine ledsagere, thi endnu hersker der ikke pasfrihed i vort riges nordlige del.
HUSK, AT SELV HAVFOLK KAN VÆRE TØRRE I HALSEN
1. Kong Neptun med følge ankommer til fregatten og bliver her modtaget af chefen samt falderebs-  
hunør, og skansemesteren. Hans Majestæt udtaler ønsket om, at alle mønstrer på agterdækket,
således at den traditionelle ceremoni kan gennemføres på rette vis, og alle kan modtage den høj-
tidelige polardåb.

Føres herefter til agterdækket, hvor majestæterne indtager deres pladser. Lægens diverse instru-
menter, døbefont, mediciner o.lign. anbringes hensigtsmæssigt foran kongeparret. Tågehorn
anbringes umiddelbart ved kong Neptuns højre side.

2. Den kgl. astronom bestemmer derefter skibets plads og meddeler majestæten, at THETIS "lige er
gået over stregen".

3. Den kgl. dommer træder herefter frem og reciterer følgende kvad:
Fra Neptuni våde haller
kommer med stor raballer
for at overvåge at
alle får en rigtig sjat
bliver døbt i grønlandsk vand og is
inden de på lovlig vis
kommer i vor paradis.

Vær velkommen til vort rige
men tro ikke vi er lige
for der sættes jo et skæl
af en breddeparallel
kun igennem Neptuns dåb
kan I gøre jer et håb
om at komme frelst mod nord
mærk jer disse vore ord.
4. Dommeren udtaler: "Kongelige politimester, før delikventerne frem og overvåg, at ingen unddrager
sig det kongelige påbud".

5. Første mand føres frem, undersøges af kgl. medicus, som erklærer ham rask på legeme og sjæl.
I modsat fald kureres delikventen med de medbragte mediciner, hvis sammensætning dog hem-
meligholdes.

6. Den kgl. bartskærer tager derefter delikventen under behandling - indsæbning og barbering, hvor-
efter

7. Den kgl. ypperstepræst forretter den meget højtidelige dåbshandling og med højtidelig stemme
erklærer, at man efter retteligen at have modtaget polardåb frit kan færdes i Kong Neptuns nordlige
farvande.

8. Efter dåben kan dommeren fremføre de døbte for majestæterne, som alt efter situationen og egen
tilstand bør udtale et par bevingende ord.

9. Under dåbshandlingen bør Neptun jævnligt gøre brug af tågehornet. Hver gang dette lyder, samles
hele hoffet omkring kongen, fremtager glas og får en hjertestyrkning (hvis sammensætning bør
være en hemmelighed) opskænket fra Neptuns kikkert, der er fremstillet af to flasker. Med mellem-
rum bør dommeren naturligvis afbryde dåbshandlingen for at idømme bod til de forskellige deli-
kventer, hvis adfærd giver anledning dertil.

Når sidste mand er døbt træder den kgl. politimester hen til dommeren og afgiver melding herfor.

10. Dommeren fremsiger herefter følgende epulog:
Med pomp og pragt og skansevagt
vi nu i båden stige
vort hverv er her tilendebragt
- retur til Neptuns rige,
Ej blot til lyst var dog vor færd
nu har vi prøver hver især
vi fandt dem alle værdig
og vor mission er hermed færdig,
Vort møde på det åbne hav
os megen fryd og gammen gav,
men tiden går, og natten hælder
vis os vor konge --- nu din kælder.
11. Hans majestæt med følge forlader derefter skibet.
"Procedure for Polardåb"
Leos Nordatlantiske Dåbsattest
Ta til Grønland igen
Counter