Da Fregatten NIELS EBBESENs påsejlede
kajen i Holbæk havn den 10. august 1962.
Artikel og tilhørende Bilag forfattet og sammensat af Erik "Sorte Ørn" Månsson
Indledning:
Udover den officielle  beretning fra  Søværnets  Havarikommission, efter deres  behandling af sagen, samt avis-
artikler fra Holbæk Amt Venstreblad og Holbæk  Tidende, er artiklen et resultat af en mailudveksling  mellem tre
pensionister, der alle var værnepligtige ombord på fregatten i 1961/62, og som fra hver sin position ombord, og
ud fra bedste evne og hukommelse har bidraget med deres version af hændelsen, som de oplevede den.
Artiklen kan derfor også belyse vidners oplevelsesevne og fantasi og dermed troværdighed.
Sagen blev trods sin ubetydelighed  interessant, idet der efter at havarikommissionen  havde  afgivet beretning,
og chefen for søværnet  havde udtrykt  enighed med kommissionens  vurdering, foranledigede  denne en skarp
skriftlig ordveksling mellem Marineauditøren, Havarikommissionen og Chefen for Søværnskommandoen.

I hjemme perioden blev der herudover foretaget en dråbevis udskiftning af officerer
befalingsmænd, konstabler og  værnepligtige samt  tilkommanderet et helt nyt hold
konstabelelever. Ved denne omskiftning var også skibschefen nytilkommanderet.
Efter  en  meget  nødtørftig  gennemgang  af skibets rutiner med indøvelse af ruller,
samt en to dages sejlads i Sundet og Kattegat med blandt andet anløb af Torpedo
station Kongsøre erklæredes skibet klart til de næste 3 måneders Færøtogt.
Selve hændelsen og optakten hertil.

I 1962 forrettede  NIELS EBBESEN  fiskeriinspektionstjeneste ved Færøerne i togter af 3 måneders  varighed,
herudover fungerede  skibet som  udannelsesplatform  for konstabelelever, som efter endt togt  skulle  vurderes
hvorvidt de var egnet til at indgå en 5 års kontrakt med Søværnet.
Mellem  hvert  togt, havde  NIELS EBBESEN ca. 14 dages ophold på Holmen, nærmere betegnet ved Dokøen,
hvor  de  mest  nødvendige  udbedringer  og småreparationer  blev  foretaget af Orlogsværftet, og hvor der blev
ombordtaget forsyninger til de efterfølgende tre måneder.
Den  sidste  weekend  inden afgang til Færøerne var altid afsat til besøg i en dansk provinshavn, i dette tilfælde
altså Holbæk.  Ifølge  sejlplanen  skulle  NIELS EBBESEN  anløbe Holbæk havn fredag den 10. august  klokken
1630, med planlagt afgang til Færøerne mandag den 13. august klokken 0800.
Klokken 1545 blev der varskoet  ”På post til at gå i havn” hvilket blandt andet indebar, at personellet omklædte
til paradetøj, undtaget  herfra  var personel der havde post på fyrpladsen og i maskinrummet  samt kabys-
personellet. Efter ankomst til Holbæk, ville der efter aftrædning fra havnemanøvrerulle, og afvikling af det
normale modtagelsesceremoniel, blive givet landlov til vagtsfrit personel.
Det var en stor begivenhed for Holbæk by og havn at få anløb af en af flådens største skibe, og der var derfor et
meget stort opbud af honoratiores i modtagelseskommitteen, amtmand, borgmester, havnedirektør,
politimester og den stedlige militære kommandant, alle med fruer, og herudover var alle fruerne til NIELS
EBBESENs officerer ligeledes til stede, idet der var inviteret til officiel middag i officersmessen om aftenen.
Havnemanøvren gik jo desværre ikke helt som planlagt, men efter at den værste
tumult havde lagt sig, kunne vi begynde at overskue konsekvenserne. Vi sendte
straks vores svømmedykker i vandet, som kunne konstatere, at vi ikke havde
nogen lækager under vandlinien. Personel fra Holbæk Skibsværft blev hidkaldt  
for at foretage nødtørftige udbedringer over vandlinien.
Efter  signaludveksling  og  telefonkonferencer  med  Søværnskommandoen  og  Søværnets  Skibs- og Maskin-
inspektion aftaltes det, at skibssagkyndige  næste  morgen  ville  besigtige skaderne, for at træffe afgørelse om
det videre forløb.
For  ikke  at  ødelægge  det  stort anlagte udvekslingsprogram, som Holbæk  Kommune
havde arrangeret, samt for ikke at  skuffe de fremmødte  officersfruer, besluttedes det at
gennemføre den planlagte officielle middag fredag aften.
Lørdag morgen blev skaderne besigtiget af skibssagkyndigt  personel fra Orlogsværftet
og  Skibsinspektionen, hvorefter  det  blev  besluttet, at  forlægge  tilbage  til Holmen  for
udskiftning af den beskadigede stævn.
Orlogsværftet arbejdede hurtigt og effektivt, således at vi mandag morgen kunne afgå til
Færøerne uden tab af sejldage.  
Havarikommissionens Beretning
De tre værnepligtige øjenvidner var  plotterkorporal ”Arne Thetis”, maskingast ”Bent Skæg”
og  artilleritekniker  korporal ”Sorte  Ørn”. I  modsætning  til  havarikommissionens  saglige
nøgterne  behandling  af sagen  er  de  tre øjenvidners beretninger mere farvestrålende og
muntre, hvorimod der nok må sættes spørgsmålstegn ved saligheden. ”Arne Thetis” havde
i  henhold  til  udstikningssedlens  havnemanøvrerulle post på broen, hvor han blandt andet
via  intercom  skulle  videregive  chefens ordrer til agterdækket. ”Bent Skæg”, havde under  
havnemanøvrer   post   som manøvrist på SB hovedmaskine, han var før sin indkaldelse  til  
søværnet  næsten  færdiguddannet  maskiningeniør, og efter flere togter var han, hvad man
må kalde, en rutineret manøvrist.
Manøvristen  på  BB  hovedmaskine  var  ligeledes  en værnepligtig ved navn Karsten, han
var civilt  uddannet  som  udvidet  maskinmester, og  også  han havde været ombord i flere
togter.
Begge  hovedmaskiners  manøvrepladser  var således besat af rutineret og kyndigt personel. ”Sorte Ørn”, var i
henhold  til  havnemanøvrerullen opstillet til parade på sidedækket, det var hans tredje  togt, men  eftersom  han
”kun” deltog i en parademæssig opstilling var rutinen uden betydning.
Maskingast ”Bent Skæg” beretter:
Da  der  blev  varskoet  ”På post efter havnemanøvrerulle” gik Karsten og jeg til maskinrum-
met for at blive registreret som værende mødt efter manøvrerulle.
Der  var  det  sædvanlige  enorme  opbud af mennesker i maskinrummet. Udover 1.mester,
som  allerede  sad  i sin  kommandostol, som  var  placeret  imellem  hovedmaskinerne  på
forkant  af  maskinrummet, så  han  kunne  overskue  hele  rummet  og følge med i, at alt gik
reglementeret til. 2. mester var  på plads ved  strømtavlerne på reposen agter i maskinrum-
met,  og  3. mester  stod  klar til at regulere modtrykket i dampkondensatoren, en opgave 1.
mester  lagde  stor  vægt  på.  Den  person, som  var udstukket til at føre manøvrejournal for
hovedmaskinerne,  var  også  på  plads, ligesom  personel  til  at  betjene pumper og andet
hjælpemaskineri havde indfundet sig.
Vanen tro var der et stort opbud af beordrede konstabelelever, som skulle sættes ind i hvad
fremtiden kunne bringe for dem.
Et  par  dage  forinden  havde den  ny tilkommanderede chef været på besøg i maskinen og
var blevet sat grundigt ind i, hvad vi foretog os, når han fra broen slog på maskintelegrafen.
Han  fortalte  os, at  han  tidligere  havde  forrettet  tjeneste i HOLGER DANSKE som havde
tilsvarende maskineri, og at han derfor  havde  et rimeligt kendskab til gangskiftningsproce-
durer med videre.  Han  syntes  at  være  godt  tilfreds  med briefingen, og han udtalte inden
han gik, at hvis  han  blot  fik  de manøvrer, som han beordrede, hurtigt og præcist, så skulle
han nok bringes os sikkert til og fra havn.
Vi ville naturligvis ikke skuffe vores nye chef, så vi gik ned igen og indtog vores poster inden
der blev slået på telegrafen.
Efter  et  stykke  tid  kunne vi i maskinrummet tydeligt mærke, at skibet lå i drej ind i havnen,
og jeg begyndte at undre mig over, at der ikke blev slået på maskintelegrafen.
Til sidst var jeg klar over, at der var noget helt galt, og at der ville komme en hurtig bakordre,
hvorfor jeg i stedet for at være klar ved dampventilen, for at lukke ned for damptrykket før en
manøvre, gjorde mig klar til at gangskifte med fuldt damptryk, hvilket kun måtte ske i yderste
nødsituationer, da  belastningen  på  maskinen  bliver  voldsom stor. Jeg vendte mig om, og
så, at Karsten havde den samme opfattelse som jeg, og var klar til en nødmanøvre, selv om
vi ikke havde en ordre derom.
Efter vi var blevet mønstret gik  Karsten og jeg op i gangen for at slippe for mylderet og for at tage en smøg, da
erfaringen havde lært os, at den første manøvre ikke ville blive slået den første halve time.
1.mester, som sad i sin stol  havde  armene nede omkring armlænene og holdt sig godt fast. Den stilling havde
jeg tidligere set ham indtage, når der var problemer  under  opsejling, hvilket han altså fornemmede, at der ville
blive i denne situation. Det skal i parentes siges, at han samtidig var en yderst handlekraftig person.
Han iagttog hvordan Karsten og jeg ”stod klar” uden at kommentere dette.
Ganske rigtig - pludselig kom ordren ”Fuld kraft Bak” – ”Fuld kraft Frem” – ”Fuld kraft Bak”, det vil sige  dobbelt
fuld kraft bak.
I maskinrummet lød der store drøn, da vi gangskiftede. Det  rystede  i  hele  fundamentet, og da vi lukkede fuldt
op for dampen faldt damptrykket så hurtigt, at kedlerne må have været helt ”hulkindede”.

Da vi tørnede kajen råbte 1. mester ”Stop”, selv om der ikke var kommet nogen ordre.
Når vi gangskiftede  med fuldt tryk, opstod der ”en Prop” i dampforbruget, hvilket  får  trykket til at stige i kedler-
ne. På fyrpladsen  har  man  derfor  straks  slukket  for  alle oliebrænderne, for at sikkerhedsventilen ikke skulle
lette.
Når  gangskiftet  så  er  udført, og vi tilmed lukker helt op for damptrykket,
bliver trykfaldet i kedlerne  dramatisk  stort. Det 1. mester frygtede var, at
kedlerne simpelthen ikke kunne tåle belastningen af det store trykfald.
Den ”rigtige” stopordre kom dog kort efter.
Efterfølgende, da  vi  havde  fået fortøjet, kom chefen og vagtchefen ned i
maskinrummet, hvor vi meget nøje måtte forklare vores handlinger. Såvel
1. mester som 3. mester kunne  afvise  enhver form for insinuation om, at
vi skulle have handlet forkert, og det endte da også med, at vi faktisk blev
rost for vores forudseenhed og resolutte handling.

Artilleriteknikerkorporal ”Sorte Ørn” beretter:
Da  der  blev  pebet: ”På post efter havnemanøvrerulle” gik vi ned  og  klædte  om  til  paradetøj, og
indfandt os hurtigt på Sb sidedæk, hvor vi blev mønstrede og rettede til i uniformerne, hvorefter der
blev kommanderet: ”Rør på posterne”. I ca. en halv times tid kunne vi så følge med i hvad  der  fore-
gik omkring selve havnemanøvren og alle fortøjnings klargøringerne.
Der var et mægtigt opbud af mennesker på kajen, i en eller anden form for
modtagelses  kommitte,  såvel  civile,  som  militære,  og hvor fruerne stod
med  fine  blomsterbuketter.  På  afstand kunne man se forventningens lys,
tydeligt  stod  at  læse i deres øjne.  Efterhånden  som vi med rasende fart
nærmede os kajen, skiftede deres ansigtsudtryk fra førnævnte forventning
til, først vantro og dernæst rædsel, og da den sorte røg pludselig vældede
ud  af  skorstenen,  og  der  samtidig  over  ordreanlægget  blev   varskoet
”Pas op for kollision”,  stod  rædslen  tydeligt  malet i deres  ansigter.  De smed hvad de havde i hænderne, og
styrtede  op  gennem  byens  gader,  skarpt  forfulgt  af  NIELS EBBESEN og en regn af brosten og splinter fra
bolværket.
Os der stod på sidedækket tumlede  rundt  mellem  hinanden  indtil  vi fik fodfæste, og snart  efter lå vi stille, og
gik i gang med fortøjningerne. Efter vi var blevet fastsurret og havde fået sat gangvejen, blev der varskoet:
"Aftrædning efter manøvrerulle”, hvorefter vi stille og roligt listede ned for at besigtige skaderne.
Det  så  ud  som om, at det var gået værre ud over kajen end over  NIELS EBBESEN. Der blev hurtigt sendt en
dykker ned for at undersøge, om vi havde lækager under vandlinien, hvilket tilsyneladende ikke var tilfældet.
Civile  folk, sandsynligvis  fra  Holbæk  skibsværft, kom  over  og besigtigede skaderne, og så vidt vi kunne se,
udbedrede de nogle små lækager over vandlinien.
Efter et par timer blev der annonceret landlov for vagtsfrit personel, men ikke som vi havde håbet på til mandag
morgen, men derimod kun spadseretilladelse til lørdag morgen klokken 0700.
Da vi mødte lørdag  morgen  fik vi at vide, at vi skulle forlægge tilbage til
Orlogsværftet for af få udbedret  skaderne, og stor var glæden, idet vi så
kunne forudse flere ugers arbejde på Værftet, inden vi skulle påbegynde
togtet til Færøerne.
Efter  ankomst  til  Holmen  lørdag aften blev der givet landlov til mandag
morgen  klokken  0700.  Stor  var  vores overraskelse og skuffelse, da vi
mødte  mandag  morgen  og så, at Orlogsværftet havde udskiftet et stort
stykke af stævnen i weekenden, og kun manglede de afsluttende maler-
arbejder.

Plotterkorporal ”Arne Thetis” beretter:
Da  mit  arbejde  som  plotter  foregik i brodivisionen  var  jeg godt informeret om, hvornår der ville blive havne-
manøvre,  og  jeg  var  derfor  allerede  omklædt  i  paradetøj  og på broen inden der blev prajet: ”På post efter
Havnemanøvrerulle”.
Jeg  stod  i  bagbord  brovinge  noget  bag  ved  skibschefen. Jeg skulle via mikrofon til en
højttaler på agterdækket videregive chefens ordrer om hvilke trosser og spring der skulle i
land - hvornår. Der kunne til tider være  lidt  problemer med intercomanlæget, så jeg havde
afprøvet mikrofonen og via øjenkontakt med personellet på agterdækket fået tilkendegivet,
at  systemet  fungerede.  Indtil  vi  senere  skulle  have  en  trosse  i  land  var  min rolle blot
afventende, og jeg havde derfor rig mulighed for at følge med i, hvad der skete på broen.
1. navigationsofficer  beordrede  fra  broen,  trosser og spring til næstkommanderende på
fordækket, igennem en megafon.
Maskintelegrafen  i  styrehuset  blev  betjent  af en værnepligtig befaren sømand ligesom den faste rorgænger
under manøvrerulle også var værnepligtig befaren.

For at videregive  skibschefens  ordrer  til  maskintelegrafen, var  der  en gast placeret i døren, således at han
kunne give ordren videre til det nedenunder liggende styrehus, hvor rattet og maskintelegrafen var placeret.
Jeg  kan i dag  ikke erindre  om det var en befaren sømand, der stod i døren eller om det var en elev, men det
er min opfattelse, at det var her det gik i fisk.

Det var min opfattelse, at skibschefens ordre sikkert ikke var forstået, og ikke gengivet, så skibschefen kunne
være sikker på, at den var forstået, der blev derfor  pludselig en del råben og forvirring i brohuset, dog ikke fra
skibschefen, som var helt rolig og velafbalanceret under hele forløbet.

Jeg kunne  ikke høre alle enkeltheder, men fattede dog at ordren ”Betty tilbage Klar” og derefter ”Betty tilbage
Fuld Kraft” kom  næsten  oven i hinanden. Jeg  hørte ikke første gang der blev givet ordre til ”Begge maskiner
tilbage 2 x Fuld Kraft ”, men  jeg  hørte at chefen  tilsyneladende gentog ordren og at ”manden i døren” videre-
gav denne ordre med en forsinkelse.
Næsten  samtidig  fornemmede  jeg  at kraftig røg og gnister føg ud af skorstenen og
umiddelbart efter blev der over ordreanlægget varskoet ”pas op for kollision”.
Først  efter  kollisionen  og  hvor  vi lå helt stille kunne jeg videregive chefens ordrer til
agterdækket om fortøjning.
Jeg  stod i bagbord  brovinge  noget  bag ved skibschefen. Jeg skulle via mikrofon til
en  højttaler på agterdækket  videregive  chefens  ordrer  om hvilke trosser og spring
der skulle i land - hvornår. Der  kunne til tider være lidt problemer med intercomanlæ-
get, så jeg  havde  afprøvet mikrofonen og via øjenkontakt med personellet på agter-
dækket  fået  tilkendegivet, at  systemet  fungerede. Indtil  vi  senere  skulle  have  en
trosse  i  land  var  min  rolle  blot  afventende, og jeg havde derfor rig mulighed for at
følge med i, hvad der skete på broen.
1. navigationsofficer beordrede fra broen,  trosser og spring til næstkommanderende
på fordækket, igennem en megafon.

Sagens efterspil.
Havarikommissionens behandling af sagen med efterfølgende vurdering hos chefen for Søværnskommandoen
foranledigede Marineauditøren til, i skarpe vendinger, at kritisere hele sagsforløbet, i det han fandt, at afhøring-
erne af det  implicerede  personel havde været alt for lemfældig, og at sagsbehandlingen havde været for lang-
sommelig.  Han  kritiserede  endvidere  det  forhold, at  han  først  var  blevet  medinddraget  efter  at skibet var
afsejlet til Færøerne hvorved chancen for yderligere afhøring af impliceret personel var forpasset.
Disse  udfald  fik  formanden  for  Søværnets  Havarikommission  til at tage til genmæle i en lige så skrap tone,
som  var  benyttet  af  Marineauditøren. Denne  noteudveksling fik Chefen for Søværnskommandoen til at gribe
ind  med  opfordring  til  de  stridende  parter  om  at  samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden. Chefen
udbad sig endvidere at korrespondancen blev holdt i et urbant sprog.
Da  Marineauditøren  vedblev  at  kritisere  sagsbehandlingrn  og  endda  stillede spørgsmålstegn ved chefens
duelighed,  samt  betimeligheden  og  vigtigheden  af  overhovedet  at  anløbe  Holbæk,  så  måtte  Chefen  for
Søværnskommandoen slutteligt skrue bissen på og sætte Marineauditøren på plads.
Marineauditøren  var  en  institution  direkte  underlagt  forsvarsministeriet  og  som  sådan  udenfor  Chefen for
Søværnskommandoens  beføjelser,  men  en viceadmiral er nu en gang en højere charge end en Marinauditør,
hvorfor sagen da også sluttede.
Hovedpersonerne i det efterfølgende ”Nachspiel”, hvor chefen på NIELS EBBESEN, Skov-Jensen overhovedet
ikke var indblandet, var:
Chefen for Søværnskommandoen
Viceadmiral S. E. Pontoppidan
Formanden for Søværnets
Havarikommission
Kommandør E. J. Saabye
Marineauditør G. B. Pûrschel
Diverse Dokumenter vedrørende Påsejlings-Episoden:

Fregat påsejling af kaj i Holbæk

Skrivelse til Skov-Jensen fra S.E. Pontoppidan

Skrivelse til Søværnets Havarikommission fra S.E. Pontoppidan

Skrivelse til Auditøren for Søværnet fra E.J. Saabye

Tilbage skrivelse fra S.E. Pontoppidan til Auditøren for Søværnet
Artikel vedrørende uheldet
Arne "Thetis" Jakobsen
Skadeudbedring på Orlogsværftet
Sorte Ørn
NIELS EBBESEN ved kajen i Holbæk
Den ny-tilkommanderede
chef Skov-Jensen
Bent "Skæg" Ankerstjerne
SB Hovedmaskine
Forside stof til aviserne
NIELS EBBESEN efter kaj
kollisionen  
Fregatten NIELS EBBESEN
Danmark, Frankrig
St. John, U.S. Virgin Islands
Cohutta, Georgia, USA
Portugal