| Danmark, Frankrig |
| St. John, U.S. Virgin Islands |
| Cohutta, Georgia, USA |
| Portugal |
| "Sorte Ørn" og "Prestur" beretter her om mødet med det tyske skoleskib SSS GORCH FOCH |
Det kan nok være, at besætningen på NIELS EBBESEN spærrede øjnene op tirsdag den 4. september 1962,
da der ud af den Færøske dis pludselig dukkede en smuk tremastet bark op.
Han styrede direkte ned mod os med en frisk vind ind på bagbords låring, med fuld sejlføring og med skum for
boven.
Da vi passerede hinanden, blev der vinket og svinget med huerne på begge skibe, og umiddelbart efter blev
der via ordreanlægget oplyst om, at det var den tyske marines skoleskib GORCH FOCK og at vi i den efter-
følgende weekend skulle ligge sammen i Tværå.
Efter at begge skibe fredag formiddag var fortøjet i forlængelse af hinanden i Tværå, skulle skoleskibets chef
på høflighedsvisit ombord på NIELS EBBESEN. Dette foregik med fuld honnør, idet han kom sejlende i
travalje, der med kom plet ensartede åretag blev roet af 6 kadetter. Deres åreeksercits i forbindelse med
tillægningen ved falderebet var et syn for guder, man fornemmede virkelig den tyske disciplin. Efter at chefen
var blevet modtaget med falderebshonnør og han havde inspiceret NIELS EBBESENs skansevagt på
agterdækket, blev der tid til at planlægge alle de arrangementer, som skulle ske skibene imellem.
Der blev naturligvis arrangeret besøg hos hinanden, og de tyske kadetter var mest interesseret i vores
tregangs dampmaskiner, med de åbne krumtapshuse, det havde de dog aldrig set før.
De var også meget forundrede over, at vores 127 mm kanon i bundstykket kunne fremvise Den Tyske Ørn og
Hagekorset. Vi måtte forklare dem, at de oprindelige engelske 102 mm kanoner var blevet udskiftet med
tyske 127 mm kanoner, som var efterladenskaber fra 2. verdenskrig.
Herudover var de meget begejstrede for vores mad, da de opdagede, at de ikke selv skulle pille kartofler,
hvad vi andre så skulle, da vi blev bespist ombord på GORCH FOCK, til gengæld så havde de tyske kadetter,
til vores store forundring, fri adgang til køb af øl, og medens de tyske kadetter var meget disciplinerede og
tilbageholdende, så kan det nok være, at de danske orlogsgaster benyttede lejligheden og bællede hæm-
ningsløst.
De tyske kadetter kunne fortælle nogle hårrejsende historier om disciplinen og mandstugten ombord, eksem-
pelvis blev der ikke givet landlov før end man havde været helt oppe i røjlen på stormasten, og til trods for at
de nu havde været på togt i mere end 2 måneder, så var der stadig folk, som ikke havde haft landlov.
De fortalte også om, hvordan de midt om natten kunne blive purret ud og ført op på dækket, hvor de så fik et
stykke tovværk i hånden, og hvis de ikke med fuldstændig nøjagtighed kunne fortælle om det var et skøde, et
fald eller en bras, så blev de idømt en bod, som bestod i at de skulle flette 1 meter klædning til vanter eller bar-
duner, det var et stykke arbejde, som selv for den hurtige tog mindst 2 timer.
Selv om vi alle sammen beundrede det nye og smukke skib, var der dog ingen, som ville bytte forholdene
ombord på gode gamle NIELS ud med denne jerndisciplin.
Fredag aften var der arrangeret Dansur ì Klubbanon à Tvøroyri, hvor The North Atlantic Disharmonic Orchestra
rigtig foldede sig ud og gav den hele armen, til megen glæde for såvel de færøske piger som de tyske og
danske gaster.
Om lørdagen var der fodboldkamp skibene imellem, og til trods for, at de bedste spillere fra alle divisioner var
pillet ud, måtte vi dog indkassere et ærefuldt nederlag (som Gunnar NU ville have sagt det) på 1 – 2.
For NE scorede IT-Finn.
Søndag morgen forlod vi begge Tværå og besætningerne fra begge skibe var blevet nogle oplevelser rigere.
"Sorte Ørn"
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag den 4. september mødtes vi i Tverå med det tyske sejlskoleskib GORCH FOCH. Skibet er skoleskib
for den tyske marines officersaspiranter, for hvem et tre måneders togt med GORCH FOCH er et fast led i
uddannelsen. Skibet blev søsat i Hamburg i 1958, på et tidspunktm hvor man heftigt diskuterede
betimeligheden af sejlskoleskibe - med den tyske handelsmarines skoleskib Pamir's forlis året forinden som
den mørke baggrund. GORCH FOCH blev da også udstyret med alle tænkelige sikkerhedsforanstaltninger.
Den 1870 tons store bark har 110 kadetter og en stambesætning på 70 mand ombord. Et besøg på de
smukke lyse banjer belærte en om, at hængekøjer ikke er noget, man kun finder på engelske fregatter fra 2.
verdenskrig. Ikke blot kadetterne og stambesætningens menige, men også en del af befalingsmændene
hænger i bananskaller. Det er nok på tide, at vi lærer at ringeagte den blødsødenhed, der i de senere år har
vundet indpas i den danske flåde i form af faste køjer. - Da jeg spurgte, hvad et stabel blikvandfade havde at
gøre i et af de nydelige vaskerum med porcelænskummer, fik jeg at vide, at morgentoilettet sandelig ikke
foregår i disse om morgenen så triste og søvntunge omgivelser, men i den dejlige friske luft på dækket. - På
det tekniske felt bemærkede jeg, at det udmærkede skib naturligvis ikke har npget så degenereret og
blødagtigt som en styremaskine (det opvejede min skuffelse over at finde en hjælpediselmotor). Nej, der skal
fire - hårdt vejr seks - mand til at svinge det vældige friluftsrat. Vi holder af NE og vil ikke bytte den bort for selv
det barkeste sejlskib, men forlader aligevel GORCH FOCH med en vemodig følelse afm at NE dog har for
megen komfort til at være det ideelle skoleskib
"Prestur"
da der ud af den Færøske dis pludselig dukkede en smuk tremastet bark op.
Han styrede direkte ned mod os med en frisk vind ind på bagbords låring, med fuld sejlføring og med skum for
boven.
Da vi passerede hinanden, blev der vinket og svinget med huerne på begge skibe, og umiddelbart efter blev
der via ordreanlægget oplyst om, at det var den tyske marines skoleskib GORCH FOCK og at vi i den efter-
følgende weekend skulle ligge sammen i Tværå.
Efter at begge skibe fredag formiddag var fortøjet i forlængelse af hinanden i Tværå, skulle skoleskibets chef
på høflighedsvisit ombord på NIELS EBBESEN. Dette foregik med fuld honnør, idet han kom sejlende i
travalje, der med kom plet ensartede åretag blev roet af 6 kadetter. Deres åreeksercits i forbindelse med
tillægningen ved falderebet var et syn for guder, man fornemmede virkelig den tyske disciplin. Efter at chefen
var blevet modtaget med falderebshonnør og han havde inspiceret NIELS EBBESENs skansevagt på
agterdækket, blev der tid til at planlægge alle de arrangementer, som skulle ske skibene imellem.
Der blev naturligvis arrangeret besøg hos hinanden, og de tyske kadetter var mest interesseret i vores
tregangs dampmaskiner, med de åbne krumtapshuse, det havde de dog aldrig set før.
De var også meget forundrede over, at vores 127 mm kanon i bundstykket kunne fremvise Den Tyske Ørn og
Hagekorset. Vi måtte forklare dem, at de oprindelige engelske 102 mm kanoner var blevet udskiftet med
tyske 127 mm kanoner, som var efterladenskaber fra 2. verdenskrig.
Herudover var de meget begejstrede for vores mad, da de opdagede, at de ikke selv skulle pille kartofler,
hvad vi andre så skulle, da vi blev bespist ombord på GORCH FOCK, til gengæld så havde de tyske kadetter,
til vores store forundring, fri adgang til køb af øl, og medens de tyske kadetter var meget disciplinerede og
tilbageholdende, så kan det nok være, at de danske orlogsgaster benyttede lejligheden og bællede hæm-
ningsløst.
De tyske kadetter kunne fortælle nogle hårrejsende historier om disciplinen og mandstugten ombord, eksem-
pelvis blev der ikke givet landlov før end man havde været helt oppe i røjlen på stormasten, og til trods for at
de nu havde været på togt i mere end 2 måneder, så var der stadig folk, som ikke havde haft landlov.
De fortalte også om, hvordan de midt om natten kunne blive purret ud og ført op på dækket, hvor de så fik et
stykke tovværk i hånden, og hvis de ikke med fuldstændig nøjagtighed kunne fortælle om det var et skøde, et
fald eller en bras, så blev de idømt en bod, som bestod i at de skulle flette 1 meter klædning til vanter eller bar-
duner, det var et stykke arbejde, som selv for den hurtige tog mindst 2 timer.
Selv om vi alle sammen beundrede det nye og smukke skib, var der dog ingen, som ville bytte forholdene
ombord på gode gamle NIELS ud med denne jerndisciplin.
Fredag aften var der arrangeret Dansur ì Klubbanon à Tvøroyri, hvor The North Atlantic Disharmonic Orchestra
rigtig foldede sig ud og gav den hele armen, til megen glæde for såvel de færøske piger som de tyske og
danske gaster.
Om lørdagen var der fodboldkamp skibene imellem, og til trods for, at de bedste spillere fra alle divisioner var
pillet ud, måtte vi dog indkassere et ærefuldt nederlag (som Gunnar NU ville have sagt det) på 1 – 2.
For NE scorede IT-Finn.
Søndag morgen forlod vi begge Tværå og besætningerne fra begge skibe var blevet nogle oplevelser rigere.
"Sorte Ørn"
---------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tirsdag den 4. september mødtes vi i Tverå med det tyske sejlskoleskib GORCH FOCH. Skibet er skoleskib
for den tyske marines officersaspiranter, for hvem et tre måneders togt med GORCH FOCH er et fast led i
uddannelsen. Skibet blev søsat i Hamburg i 1958, på et tidspunktm hvor man heftigt diskuterede
betimeligheden af sejlskoleskibe - med den tyske handelsmarines skoleskib Pamir's forlis året forinden som
den mørke baggrund. GORCH FOCH blev da også udstyret med alle tænkelige sikkerhedsforanstaltninger.
Den 1870 tons store bark har 110 kadetter og en stambesætning på 70 mand ombord. Et besøg på de
smukke lyse banjer belærte en om, at hængekøjer ikke er noget, man kun finder på engelske fregatter fra 2.
verdenskrig. Ikke blot kadetterne og stambesætningens menige, men også en del af befalingsmændene
hænger i bananskaller. Det er nok på tide, at vi lærer at ringeagte den blødsødenhed, der i de senere år har
vundet indpas i den danske flåde i form af faste køjer. - Da jeg spurgte, hvad et stabel blikvandfade havde at
gøre i et af de nydelige vaskerum med porcelænskummer, fik jeg at vide, at morgentoilettet sandelig ikke
foregår i disse om morgenen så triste og søvntunge omgivelser, men i den dejlige friske luft på dækket. - På
det tekniske felt bemærkede jeg, at det udmærkede skib naturligvis ikke har npget så degenereret og
blødagtigt som en styremaskine (det opvejede min skuffelse over at finde en hjælpediselmotor). Nej, der skal
fire - hårdt vejr seks - mand til at svinge det vældige friluftsrat. Vi holder af NE og vil ikke bytte den bort for selv
det barkeste sejlskib, men forlader aligevel GORCH FOCH med en vemodig følelse afm at NE dog har for
megen komfort til at være det ideelle skoleskib
"Prestur"
| GORCH FOCH sang "Weiß ist das Schiff, das wir lieben" |
| Billedcollage fra mødet med GORCH FOCH i Tverå |
