| Danmark, Frankrig |
| St. John, U.S. Virgin Islands |
| Cohutta, Georgia, USA |
| Portugal |
Min deltagelse i skibsorkesteret startede straks efter ombordstigningen, da der
tilsyneladende var nogen af de eksisterende medlemmer der havde fået nys om, at den nye
maskinmand havde været medlem af tamburkorpset i Auderød.
Jeg mener det var Bent ”Skæg” der først kontaktede mig vedrørende orkesteret, efter en eller anden
på maskinbanjen, under min udpakning, havde bemærket den lille sorte kasse jeg medbragte og
som vist nok var et musikinstrument.
Det varede heller ikke længe før vi fik gang i musikken på banjen, hvor det dog primært kun var
mundstykket der blev benyttet.
Det viste sig hurtigt at være en svir at være orkestermedlem, da man som regel blev fritaget for
dagvagter, p.g.a. at der skulle øves i maskinrummet. Jeg mindes ikke præcis, hvor min første
offentlige deltagelse i orkesteret foregik, om det var i Sørvåg, Klaksvik eller i Tverå (Lille Danmark),
men der er derimod ikke noget i vejen med hukommelsen, når det drejer sig om Tverå, da jeg
allerede første aften vi spillede op til dans i klubben fik øjenkontakt med en skønhed på dansegulvet,
hvilket måske skyldes, at jeg havde fået oparbejdet en vis teknik, hvad øjenkontakten angår, fra min
tid i vores jazz orkester Yellow Sock Band i Esbjerg, når vi turnerede landets jazzklubber sideløbende
med de lokale skoleballer og ungdomsarrangementer.
Som orkestermedlem blev vi hurtigt gode venner med Tverå klubbens medlemmer, - indebærende
kendskabet til, hvad der gemte sig bag lågerne i de små skabe som var tildelt medlemmerne af
klubben. Via et af medlemmerne, Halla Holm som var maskinmester på sygehuset og som blev min
specielle gode ven, fik jeg opsnuset hvem skønheden på dansegulvet var og 2. juledag 1962
inviterede Halla på kaffebord, hvor også skønheden mødte op. Skønheden er ingen anden end min
ægteviede Mina ”Òluva Thomina Sòlrun Hermansen”, som fortæller, at de i klasselokalet kunne sidde
og holde øje med når NIELS EBBESEN dukkede op i indsejlingen til Tverå, hvorefter de skyndte sig
hjem for at sætte håret og blive smukkeseret, da der på adskillige steder i byen var opsat løbesedler
om, at der var dans i klubben og at NIELS EBBESENS orkester spillede.
Dette var naturligvis ikke populært hos deres mandlige klassekammerater, hvorfor vi adskillige gange
oplevede, at der blev smidt får og høns gennem vinduerne til danselokalet af de jaloux
klassekammerater.
Vi måtte da også flere gange gennem et mindre håndgemæng før vi nåede sikkert i havn ved
landgangen til NIELS EBBESEN. En enkelt gang fik gemytterne fat på vores stortromme som
herefter blev sendt ned af den stejle skråning, der går fra klubben til kajen med det resultat, at vi nu
havde en oval stortromme.
I februar 1963 havde orkesteret et vellykket fastelavnsarrangement med optog gennem Tverå
efterfulgt af et større dansearrangement i klubben om aftenen.
Efter Bent ”Skæg” blev hjemsendt fra Esbjerg i december 1962 tyndede det ud i orkesteret, som nu
bestod af 2 harmonikaer, en mandolin, trommer og undertegnede på kornet. Den 29. marts
returnerede vi til Holmen efter endnu et vellykket togt, hvorefter orkesteret blev opløst, da NIELS
EBBESEN blev oplagt.
Deltagelsen i skibsorkesteret var med til at gøre værnepligtstiden til en uforglemmelig oplevelse.
Gunnar Axelsen Kornet
tilsyneladende var nogen af de eksisterende medlemmer der havde fået nys om, at den nye
maskinmand havde været medlem af tamburkorpset i Auderød.
Jeg mener det var Bent ”Skæg” der først kontaktede mig vedrørende orkesteret, efter en eller anden
på maskinbanjen, under min udpakning, havde bemærket den lille sorte kasse jeg medbragte og
som vist nok var et musikinstrument.
Det varede heller ikke længe før vi fik gang i musikken på banjen, hvor det dog primært kun var
mundstykket der blev benyttet.
Det viste sig hurtigt at være en svir at være orkestermedlem, da man som regel blev fritaget for
dagvagter, p.g.a. at der skulle øves i maskinrummet. Jeg mindes ikke præcis, hvor min første
offentlige deltagelse i orkesteret foregik, om det var i Sørvåg, Klaksvik eller i Tverå (Lille Danmark),
men der er derimod ikke noget i vejen med hukommelsen, når det drejer sig om Tverå, da jeg
allerede første aften vi spillede op til dans i klubben fik øjenkontakt med en skønhed på dansegulvet,
hvilket måske skyldes, at jeg havde fået oparbejdet en vis teknik, hvad øjenkontakten angår, fra min
tid i vores jazz orkester Yellow Sock Band i Esbjerg, når vi turnerede landets jazzklubber sideløbende
med de lokale skoleballer og ungdomsarrangementer.
Som orkestermedlem blev vi hurtigt gode venner med Tverå klubbens medlemmer, - indebærende
kendskabet til, hvad der gemte sig bag lågerne i de små skabe som var tildelt medlemmerne af
klubben. Via et af medlemmerne, Halla Holm som var maskinmester på sygehuset og som blev min
specielle gode ven, fik jeg opsnuset hvem skønheden på dansegulvet var og 2. juledag 1962
inviterede Halla på kaffebord, hvor også skønheden mødte op. Skønheden er ingen anden end min
ægteviede Mina ”Òluva Thomina Sòlrun Hermansen”, som fortæller, at de i klasselokalet kunne sidde
og holde øje med når NIELS EBBESEN dukkede op i indsejlingen til Tverå, hvorefter de skyndte sig
hjem for at sætte håret og blive smukkeseret, da der på adskillige steder i byen var opsat løbesedler
om, at der var dans i klubben og at NIELS EBBESENS orkester spillede.
Dette var naturligvis ikke populært hos deres mandlige klassekammerater, hvorfor vi adskillige gange
oplevede, at der blev smidt får og høns gennem vinduerne til danselokalet af de jaloux
klassekammerater.
Vi måtte da også flere gange gennem et mindre håndgemæng før vi nåede sikkert i havn ved
landgangen til NIELS EBBESEN. En enkelt gang fik gemytterne fat på vores stortromme som
herefter blev sendt ned af den stejle skråning, der går fra klubben til kajen med det resultat, at vi nu
havde en oval stortromme.
I februar 1963 havde orkesteret et vellykket fastelavnsarrangement med optog gennem Tverå
efterfulgt af et større dansearrangement i klubben om aftenen.
Efter Bent ”Skæg” blev hjemsendt fra Esbjerg i december 1962 tyndede det ud i orkesteret, som nu
bestod af 2 harmonikaer, en mandolin, trommer og undertegnede på kornet. Den 29. marts
returnerede vi til Holmen efter endnu et vellykket togt, hvorefter orkesteret blev opløst, da NIELS
EBBESEN blev oplagt.
Deltagelsen i skibsorkesteret var med til at gøre værnepligtstiden til en uforglemmelig oplevelse.
Gunnar Axelsen Kornet
Hej Gunnar.
I dit afsnit om skibsorkestret skiver du så smukt om hvordan du og Mina traf hinanden.
Det har fået mig til at grave i gemmerne, for jeg viste, at jeg fra den gang havde en sang,
som egentlig kunne have været skrevet til dig.
Når man har øvet sig et par gange, så kan man godt få versefødderne til at passe.
MVH Erik
I dit afsnit om skibsorkestret skiver du så smukt om hvordan du og Mina traf hinanden.
Det har fået mig til at grave i gemmerne, for jeg viste, at jeg fra den gang havde en sang,
som egentlig kunne have været skrevet til dig.
Når man har øvet sig et par gange, så kan man godt få versefødderne til at passe.
MVH Erik
