| Danmark, Frankrig |
| St. John, U.S. Virgin Islands |
| Cohutta, Georgia, USA |
| Portugal |
Erik "Sorte Ørn" Månsson fortæller:
Bergen - og den uheldige norske gast
På forsiden af Suleposten nr. 9, 2. årgang, kan man læse, at det var en hård
tur for messegasterne i Bergen, illustrationen er som sædvanlig udført af
Thetis.
Det var nu ikke kun messegasterne for hvem Bergen turen gav anledning til
en smule smerte i hårrødderne.
På afgangsdagen, hvor tidspunktet for landlovs ophør var sat til klokken
1900, var undertegnede sammen med bådsmand Henne og telegrafisten
Erik på en spadseretur rundt i det smukke Bergen.
Vi havde aftalt, at vi skulle på ”Spritmonopolet” og købe snaps
med henblik på videresalg når vi kom til Færøerne.
Med vores hjemmesyede små køjesække fyldt til randen satte vi
os ind på en fortovscafe og nød det fine vejr i selskab med et
stort krus fadøl.
Vi besluttede os til at spendere en enkelt flaske brændevin på
os selv, og vi listede derfor i samlet trop ud på toilettet og tog
hver en lille syp af flasken.
Da det havde gentaget sig et par gange, fik vi pludselig selskab af en norsk marinesoldat, som havde
siddet og holdt øje med os, og han var ikke i tvivl om, hvad vi foretog os når vi i samlet flok
frekventerede toilettet.
Han fik selvfølgelig også en slurk, og så inviterede vi ham over til vores bord. Fadølskrusene blev fyldt
op adskillige gange og vi havde det rigtigt sjovt. Nordmanden, som jeg nu har et billede af liggende i
mine gemmer, og hvor der på bagsiden står Tom Thomassen fortalte, at han gik på skole på Harald
Hårfager på Håkonsvern, med henblik på senere uddannelse til søofficer, og at han lige som os
havde været på Monopolet og handle ind til sig selv og to klassekammerater, han havde derfor tre
flasker Brandy i sin taske. Han ville godt spendere sin egen flaske hvis vi gik et andet sted hen.
Vi besluttede så at gå ned ombord for at hygge os lidt på agter-
banjen. Hans brandy var hurtigt slidt op, og vi fandt derfor grund
til at hive yderligere snaps frem, selv om det ville reducere den
senere fortjeneste.
Nordmanden ringede ud til skolen og fik af sine venner bemyn-
digelse til, at vi også drak de to øvrige flasker brandy, og inden
vi fik set os om, så havde den stille hygge udartet til en gevaldig
fest med sang og guitarspil.
Jeg har stadig - den dag i dag - ingen erindring om hvordan vi klarede havne manøvren, men vi har
selvfølgelig været på post.
Jeg henlå i en dyb tornerosesøvn, da der pludselig blev beordret ”rejse, rejse ud af køjerne samlet
mønstring på agterdækket”.
Det var midt om natten, så alle undrede sig såre.
Det viste sig, at næstkommanderende, OK Bjørnsen, under sin inspektion
for ild og lys, klokken 2200 i kædekassen havde fundet en blind passager.
Det var en delvis afklædt norsk marinesoldat, han var kun iført sokker,
sorte bukser og hvid undertrøje – ingen hue, ingen busseronne, ingen
sko og ingen stribet krave. (jeg har som et minde stadig hans stribede
krave)
NIELS EBBESEN lå stille ude på havet og afventede en norsk torpedo-
båd, fra Håkonsvern, der kom ud og afhentede den formastelige. Man
må gå ud fra, at hans fremtidige karriere som søofficer efter dette var ikke
eksisterende.
Næstkommanderende ville ved mønstringen meget gerne have at vide, hvem der havde slæbt denne
norske marinesoldat med ombord og ikke sørget for, at var kommet i land igen. Da nordmanden var
sejlet og derfor ikke kunne afhøres, var der naturligvis ingen, der ville indrømme, at de kendte noget til
den sag og ikke engang banjemesteren kunne få lokket noget ud af nogen, så den indbyrdes
solidaritet var for en gangs skyld helt i top.
Efterfølgende drøftede vi indbyrdes hvordan pokker han var havnet i kædekassen, og den eneste der
havde en svag erindring om hvad der kunne være sket, var Henne, han mente, at nordmanden havde
forladt agterbanjen sent om eftermiddagen, og ved en forsigtig rundspørge på de andre banjer fandt
vi ud af, at han havde været ude og drikke videre ude i forskibet hos konstablerne, men de kunne
heller ikke give nogen forklaring på hvordan han var havnet i kædekassen.
Bergen - og den uheldige norske gast
På forsiden af Suleposten nr. 9, 2. årgang, kan man læse, at det var en hård
tur for messegasterne i Bergen, illustrationen er som sædvanlig udført af
Thetis.
Det var nu ikke kun messegasterne for hvem Bergen turen gav anledning til
en smule smerte i hårrødderne.
På afgangsdagen, hvor tidspunktet for landlovs ophør var sat til klokken
1900, var undertegnede sammen med bådsmand Henne og telegrafisten
Erik på en spadseretur rundt i det smukke Bergen.
Vi havde aftalt, at vi skulle på ”Spritmonopolet” og købe snaps
med henblik på videresalg når vi kom til Færøerne.
Med vores hjemmesyede små køjesække fyldt til randen satte vi
os ind på en fortovscafe og nød det fine vejr i selskab med et
stort krus fadøl.
Vi besluttede os til at spendere en enkelt flaske brændevin på
os selv, og vi listede derfor i samlet trop ud på toilettet og tog
hver en lille syp af flasken.
Da det havde gentaget sig et par gange, fik vi pludselig selskab af en norsk marinesoldat, som havde
siddet og holdt øje med os, og han var ikke i tvivl om, hvad vi foretog os når vi i samlet flok
frekventerede toilettet.
Han fik selvfølgelig også en slurk, og så inviterede vi ham over til vores bord. Fadølskrusene blev fyldt
op adskillige gange og vi havde det rigtigt sjovt. Nordmanden, som jeg nu har et billede af liggende i
mine gemmer, og hvor der på bagsiden står Tom Thomassen fortalte, at han gik på skole på Harald
Hårfager på Håkonsvern, med henblik på senere uddannelse til søofficer, og at han lige som os
havde været på Monopolet og handle ind til sig selv og to klassekammerater, han havde derfor tre
flasker Brandy i sin taske. Han ville godt spendere sin egen flaske hvis vi gik et andet sted hen.
Vi besluttede så at gå ned ombord for at hygge os lidt på agter-
banjen. Hans brandy var hurtigt slidt op, og vi fandt derfor grund
til at hive yderligere snaps frem, selv om det ville reducere den
senere fortjeneste.
Nordmanden ringede ud til skolen og fik af sine venner bemyn-
digelse til, at vi også drak de to øvrige flasker brandy, og inden
vi fik set os om, så havde den stille hygge udartet til en gevaldig
fest med sang og guitarspil.
Jeg har stadig - den dag i dag - ingen erindring om hvordan vi klarede havne manøvren, men vi har
selvfølgelig været på post.
Jeg henlå i en dyb tornerosesøvn, da der pludselig blev beordret ”rejse, rejse ud af køjerne samlet
mønstring på agterdækket”.
Det var midt om natten, så alle undrede sig såre.
Det viste sig, at næstkommanderende, OK Bjørnsen, under sin inspektion
for ild og lys, klokken 2200 i kædekassen havde fundet en blind passager.
Det var en delvis afklædt norsk marinesoldat, han var kun iført sokker,
sorte bukser og hvid undertrøje – ingen hue, ingen busseronne, ingen
sko og ingen stribet krave. (jeg har som et minde stadig hans stribede
krave)
NIELS EBBESEN lå stille ude på havet og afventede en norsk torpedo-
båd, fra Håkonsvern, der kom ud og afhentede den formastelige. Man
må gå ud fra, at hans fremtidige karriere som søofficer efter dette var ikke
eksisterende.
Næstkommanderende ville ved mønstringen meget gerne have at vide, hvem der havde slæbt denne
norske marinesoldat med ombord og ikke sørget for, at var kommet i land igen. Da nordmanden var
sejlet og derfor ikke kunne afhøres, var der naturligvis ingen, der ville indrømme, at de kendte noget til
den sag og ikke engang banjemesteren kunne få lokket noget ud af nogen, så den indbyrdes
solidaritet var for en gangs skyld helt i top.
Efterfølgende drøftede vi indbyrdes hvordan pokker han var havnet i kædekassen, og den eneste der
havde en svag erindring om hvad der kunne være sket, var Henne, han mente, at nordmanden havde
forladt agterbanjen sent om eftermiddagen, og ved en forsigtig rundspørge på de andre banjer fandt
vi ud af, at han havde været ude og drikke videre ude i forskibet hos konstablerne, men de kunne
heller ikke give nogen forklaring på hvordan han var havnet i kædekassen.
