Børge Huscher
Danmark, Frankrig
St. John, U.S. Virgin Islands
Cohutta, Georgia, USA
Portugal       
Counter
Børge Huscher, der var  passager ombord på THETIS under HANNE S eftersøgningen, har sendt følgende:

Hvis jeg skal beskrive vores indsats og daglig dag på Håbets Ø må det være noget med, at vi i starten havde travlt
med at få grejet i land, det var et slæb uden lige i det noget vanskelige terræn. Dertil kom jo rejsningen af antennen
oppe på toppen af fjeldet, alt skulle slæbes op. Masten var jo 46m høj, bestående af 15 sektioner på hver 3.05m, og
dertil kom så en ret stor og tung antenne justerings boks, som jeg skulle op til hver dag for at konstatere at vores
signal var godt nok - nord og sydslaven skulle jo modtage vores signal og synkronisere med deres udgående signal,
så THETIS kunne pladsbestemme sig så nøjagtigt som muligt. Hverdagen gik med at være på vagt på
radiostationen og overvåge Deccaen. Tal for korrekt drift skulle nedskrives hver halve time, så vi nød det jo når I
med THETIS var i havn, så kunne vi slappe af. Vi gik øen rundt, besøgte voldene og mindestenen fra Hans Egedes
ophold på øen, da han i sin tid kom til Grønland, vi fiskede og gik lidt på jagt. Vi skød de første 3-4 uger nogle
edderfugle, ellers var det mest teister og nogle ryper vi skød. Vi besøgte også af og til naboøen med udstedet
Qangeq, hvor der boede omkring 15o grønlændere. Udstedsbestyreren og hans kone lærte jeg at kende, og i 1961,
da jeg igen var stationsleder på Håbets Ø var jeg med til deres pigers konfirmation inde i Godthåb, en stor
oplevelse for mig. Jeg husker også da chefen på THETIS Worm Leonhard blev syg. Lægen ombord på THETIS bad
mig om at sejle til Godthåb og hente den medicin han havde ordineret, og så møde THETIS ude ved kukøerne et
stykke uden for Godthåb. Meget af tiden havde jeg motorbåden til rådighed på Håbets Ø. Det var blot lidt om mine
oplevelser.
Med venlig hilsen
Børge Huscher
Billeder fra Håbets Ø
Solnedgang set fra Håbets Ø - og fest i oversergentmessen på Thetis - det er Stein i uniform