| Danmark, Frankrig |
| St. John, U.S. Virgin Islands |
| Cohutta, Georgia, USA |
| Arne "Thetis" Jakobsen |
| Portugal |
MIN SEJLTID PÅ BÅDE THETIS OG NIELS EBBESEN
Som sikkert en af de få værnepligtige sejlede jeg både med THETIS og NIELS EBBESEN.
I vinterhalvåret 1961-62 sejlede jeg med THETIS og i sommerhalvåret med NIELS EBBESEN.
Vi skal tilbage til min session for at finde årsagen til den interessante særbehandling af mig.
Jeg var først udtaget til at være husar i Næstved, uden anden tilknytning til ridning end lidt check-rytteri
i ny og næ. Jeg havde stærk allergi over for hø og min læge udfærdigede et drabeligt dokument, hvor
han bekræftede at jeg næsten var ved at dø når jeg kom ud på landet. Ved en ny session var jeg
sikker på at blive kasseret, hvilket jeg tror at hovedparten af officererne på den anden side af bordet
var ved at blive enige om. En nævenyttig Orlogskaptajn, som sikkert ikke havde mere orlov end de
andre, udbrød dog med klangfuld røst: “Unge mand. De vil have godt af at få lidt saltvand i næsen. Vi
tager ham til marinen med aktiv sejlads tjeneste”
Jeg havde aldrig sejlet med andet end storebæltsfærgerne. Jeg var uddannet som
herreekviperingshandlerekspedient, en titel med 33 bogstaver hvilket betød at jeg fik lavet visitkort i
speciel stor størrelse. Jeg var opvokset i et beskyttet middelklasse miljø hvor rene negle og pæn,
forsigtig opførsel var meget vigtig.
Så kom jeg til Auderød, og delte stue med fiskere, befarne sømænd og ubefarne boldværks-
matroser, med tatoveringer og brækkede næser, og der fik jeg opdaget at verden er meget mere
spændende end bag en disk, hvor jeg havde lært at sige: “Hva’ sku’ det være” og “Farvel, taaaaak”
som man brugte den gang.
I Auderød fik jeg, som nok alle andre, min hørelse afprøvet, og blev udset til at blive Tele Plotter
Korporals Elev, på Margretheholm. Jeg vil lige indskyde at jeg blev nummer to i Auderød ved
skydekonkurrencen med Garant gevær. Jeg fik et flot sølv bærer med mit navn indgraveret etc. Da
ikke alle var lige gode til at skyde tror jeg at sidemanden nok ved en fejltagelse havde ramt min skive
i midten selv om han jo havde sigtet på sin egen skive.
Jeg havde en fin tid på Margretheholm. Jeg havde valgt at når jeg nu skulle have lidt længere
tjenestetid end mange andre, kunne jeg lige så godt få det bedste ud af skolen, navnlig da vi fik lovet
at dem med de bedste karakterer kunne vælge tjeneste i udvalgte skibe først. Undervisningen
interesserede mig. Jeg blev indført i navigation, radar og sonar arbejde. Fint.
Jeg sluttede skolen som nummer to på holdet og glædede mig til selv at vælge et skib. Jeg var
forlovet og ønskede tjeneste i Danske farvande, gerne på Fregatten FYN eller på en flydedok....
Ved afslutningen blev det bekendtgjort, at på grund af den kolde krig som var tilspidset, havde man
udtaget de to bedste på holdet til tjeneste om bord på fiskeri inspektionsskibe i Nordatlanten, og en
uge senere var jeg om bord på THETIS og på vej til Færøerne. Jeg beklagede senere min nød over
at de havde behandlet mig uretfærdigt. Min klage blev hørt efter to togter med THETIS og et halvt år
senere fik jeg besked om at stige af, når vi kom til Holmen. Glad var jeg og min forlovede, indtil jeg
blev bedt om at påmønstre NIELS EBBESEN, som det næste halve år skulle sejle på
fiskeriinspektion ved Færøerne.
Jeg kan let se hvordan min tid i Marinen på mange måder forandrede mit liv. Jeg kom aldrig til at
sælge sokker og slips mere. Det var ikke spændende nok, men jeg fortsatte min uddannelse i
udlandet i tekstilbranchen, og har i mange år boet først i Houston og senere en snes år på St. John
hvor vi stadig har en bolig og et lille firma, men nu bor vi hovedsagelig i Portugal, hvor vi har en dejlig
ejendom.
Navigation interesserede mig kolossalt og medens jeg stadig boede i Danmark tog jeg dueligheds
prøver og lærte at flyve. Senere er det i USA blevet udvidet med en US Coastguard Approved
Captain Licence med ret til at transportere betalende passagerer Off Shore i skibe op til 100 ton.
For at få dette styrebrev skal man have haft 2 års tjeneste på dækket, og jeg fik marinen til at
attestere 12 måneder og da jeg også selv havde sejlet mit sejlskib over Atlanten og boet på det over
et fuldt år, blev det også godkendt. Jeg tog ligeledes FAA pilot certifikat i USA, og endte med at
kunne flyve tomotorers flyvemaskiner, men mere om det ved en anden lejlighed.
Når jeg prøver at lave nogen paralleller mellem min sejltid på THETIS og NIELS EBBESEN, må I
huske på at det kun er min egen erfaring, som kan være vidt forskellig til andres, især hvad angår
besætningen jeg sejlede sammen med.
SKIBENE
THETIS var i sin tid klassificeret som en korvet og NIELS EBBESEN som en fregat. Fuldt lastet var
THETIS’ vægt ca. 1.100 ton medens NIELS EBBESNS var på ca. 2.100 ton. Størrelsen er ikke det
afgørende. THETIS var med sin runde trawler form i stand til at “flyde som en prop” næsten altid oven
på de store bølger, medens NE stak stævnen ind i de store bølger og fik agterdækket overskyllet.
Da jeg sejlede med THETIS i vinterhalvåret, var jeg ude i stormvejr med THETIS langt flere gange
end med NE.
Begge skibe var i følge sagkyndig vurdering i stand til at tage meget hårdt vejr. Det er dog min egen
vurdering at THETIS klarede sig bedst af de to i høj sø, men var samtidig meget slem til at rulle og var
derfor yderst ubehagelig og trættende at sejle med i dårligt vejr.
Plotte rummet, den gang kaldt Operations Rummet, med radar og plotterbord, lå på THETIS lige
under kommando broen med koøjer ret frem, med en fin udsigt. På NE var det også placeret under
kommandobroen, men med styrehuset foran så udsigten var minimal.
Jeg boede på øverste forbanje på THETIS. I hårdt vejr skvulpede der altid havvand fra side til side på
dørken da skibets luger ikke kunde holde tæt. Saltvandet løb ind under radiatorerne og fordampede
delvis med en kedelig lugt og luften var altid fugtig. På NE boede jeg på agterbanjen som i
sammenligning til forbanjen på THETIS næsten var hel luksuriøs. Skibets bevægelser i begge skibe
vil altid være voldsommere i forskibet end agter især når man sejler op mod søen og banker pæle.
BESÆTNINGERNE
THETIS havde en besætning på 87 mand og NIELS EBBESENS besætning var på 167 mand
inklusive 90 elever.
Vi havde ingen elever på THETIS, hvilket medførte at al rengøring blev foretaget af den værnepligtige
besætning, men det betød også at jeg som plotter, når jeg ikke arbejdede med radaren, gik med i
vagten som udkik på brovingen og som rorgænger.
At jeg har stået til rors på et krigsskib, ind gennem sundet medens vi sejlede forbi Kronborg, er en af
de største oplevelser jeg har haft til søs. Ligeledes var det storslået, men på en anden måde, at være
på udkik i brovingen i stormvejr i Nord Atlanten, hvor sigtbarhed var lig nul på grund af røjvand, og
hvor kaskader af vand skyllede over styrehuset til læ side og kom ned oppefra over udkikken.
Sonaren, som jeg var uddannet til at betjene, virkede ikke på nogle af skibene medens jeg var om
bord.
På NIELS EBBESEN havde vi næsten hundrede konstabel eller math elever hvis primære opgave
(i mine øjne) var den rengøring jeg selv udførte på THETIS. Fint. Ved mønstring var der dog ofte
opgaver som jeg blev udset til, som jeg ikke synes var mig værdig, men her havde jeg en løbende,
fin aftale med vor Navigations Officer, min nærmeste foresatte, at jeg skulle rette søkort, som jeg
gjorde i en evindelighed.
Forholdet til den øvrige besætning var ret forskellig på de to skibe, både positivt og negativt.
Årsagen var nok at NE var et uddannelsesskib. Daglig omgangstone var friere på THETIS end på
NE. Vi var af chefen opfordret til at tillægge os skæg på THETIS. Opfindsomme signal gaster
signalerede lejlighedsvis med stjålne dametrusser i masten ved afgang fra små bygder, hvilket alle
synes var mægtigt skægt. Dette var nok utænkeligt (af helt gode grunde) på NE.
På THETIS var jeg talsmand for dæksbesætningen, hvilket gav mig enkelte friheder. Sammen med
talsmanden for maskinen arrangerede vi “hjemsendelses fester” i de lokale forsamlingshuse,
udflugter, films forevisninger for besætningen og Fastelavns fest for børnene etc. Vi havde ikke noget
orkester på THETIS, men benyttede en slidt grammofon eller båndoptager som var OK.
Desværre var jeg også udpeget til at lave vagt fordeling for plottere, signal folk og befarne, med
hensyn til udkik og rortørn. Det var vagter jeg selv deltog i. Især udkiks vagterne kunne alt efter vejret
være meget forskellige. I høj sø kunne vagten på brovingen være megen barsk og kun ret kort på
grund af kulde og vand, og jeg blev ustandseligt beskyldt for at favorisere mig selv, hvilket ikke var
tilfældet, men medførte lejlighedsvis til dårligt kammeratskab.
Forholdet jeg havde til de 10 officerer inklusive chef og næstkommanderende var yderst gode, hvilket
man ikke kan sige med hensyn til mit forhold til nogle af befalingsmændene, som så skævt til at jeg
og flere andre af de værnepligtige besætningsmedlemmer, tog på fjeldture sammen med officererne,
efter deres opfordring.
På NIELS EBBESEN var kammeratskabet, i hvert fald blandt de værnepligtige gaster, meget
kammeratligt medens jeg var om bord. Jeg var med til at lave vor skibs-avis SULE POSTEN som
jeg også illustrerede med mine karikaturtegninger, og havde ligeledes et godt forhold til officererne,
selv om der var mere style og distance. En undtagelse var mit forhold til Navigations Officeren som
jeg tilbragte megen tid sammen med. Han var den der lærte mig praktisk navigation og om ubåds
krigsførelse. Han var tidligere ubåds chef.
Vi havde et dejligt skibsorkester på NIELS EBBESEN som gjorde arrangementerne til fester i land
meget mere vellykkede end dem jeg kendte fra THETIS og var med til at tømre den store besætning
sammen.
Min tid på NIELS EBBESEN blev belønnet med en Færøsk bog, med tak for en god indsats
underskrevet af chefen. Få andre fik lignende påskønnelse..
Arne Jakobsen
Tele Plotte Korporal
Som sikkert en af de få værnepligtige sejlede jeg både med THETIS og NIELS EBBESEN.
I vinterhalvåret 1961-62 sejlede jeg med THETIS og i sommerhalvåret med NIELS EBBESEN.
Vi skal tilbage til min session for at finde årsagen til den interessante særbehandling af mig.
Jeg var først udtaget til at være husar i Næstved, uden anden tilknytning til ridning end lidt check-rytteri
i ny og næ. Jeg havde stærk allergi over for hø og min læge udfærdigede et drabeligt dokument, hvor
han bekræftede at jeg næsten var ved at dø når jeg kom ud på landet. Ved en ny session var jeg
sikker på at blive kasseret, hvilket jeg tror at hovedparten af officererne på den anden side af bordet
var ved at blive enige om. En nævenyttig Orlogskaptajn, som sikkert ikke havde mere orlov end de
andre, udbrød dog med klangfuld røst: “Unge mand. De vil have godt af at få lidt saltvand i næsen. Vi
tager ham til marinen med aktiv sejlads tjeneste”
Jeg havde aldrig sejlet med andet end storebæltsfærgerne. Jeg var uddannet som
herreekviperingshandlerekspedient, en titel med 33 bogstaver hvilket betød at jeg fik lavet visitkort i
speciel stor størrelse. Jeg var opvokset i et beskyttet middelklasse miljø hvor rene negle og pæn,
forsigtig opførsel var meget vigtig.
Så kom jeg til Auderød, og delte stue med fiskere, befarne sømænd og ubefarne boldværks-
matroser, med tatoveringer og brækkede næser, og der fik jeg opdaget at verden er meget mere
spændende end bag en disk, hvor jeg havde lært at sige: “Hva’ sku’ det være” og “Farvel, taaaaak”
som man brugte den gang.
I Auderød fik jeg, som nok alle andre, min hørelse afprøvet, og blev udset til at blive Tele Plotter
Korporals Elev, på Margretheholm. Jeg vil lige indskyde at jeg blev nummer to i Auderød ved
skydekonkurrencen med Garant gevær. Jeg fik et flot sølv bærer med mit navn indgraveret etc. Da
ikke alle var lige gode til at skyde tror jeg at sidemanden nok ved en fejltagelse havde ramt min skive
i midten selv om han jo havde sigtet på sin egen skive.
Jeg havde en fin tid på Margretheholm. Jeg havde valgt at når jeg nu skulle have lidt længere
tjenestetid end mange andre, kunne jeg lige så godt få det bedste ud af skolen, navnlig da vi fik lovet
at dem med de bedste karakterer kunne vælge tjeneste i udvalgte skibe først. Undervisningen
interesserede mig. Jeg blev indført i navigation, radar og sonar arbejde. Fint.
Jeg sluttede skolen som nummer to på holdet og glædede mig til selv at vælge et skib. Jeg var
forlovet og ønskede tjeneste i Danske farvande, gerne på Fregatten FYN eller på en flydedok....
Ved afslutningen blev det bekendtgjort, at på grund af den kolde krig som var tilspidset, havde man
udtaget de to bedste på holdet til tjeneste om bord på fiskeri inspektionsskibe i Nordatlanten, og en
uge senere var jeg om bord på THETIS og på vej til Færøerne. Jeg beklagede senere min nød over
at de havde behandlet mig uretfærdigt. Min klage blev hørt efter to togter med THETIS og et halvt år
senere fik jeg besked om at stige af, når vi kom til Holmen. Glad var jeg og min forlovede, indtil jeg
blev bedt om at påmønstre NIELS EBBESEN, som det næste halve år skulle sejle på
fiskeriinspektion ved Færøerne.
Jeg kan let se hvordan min tid i Marinen på mange måder forandrede mit liv. Jeg kom aldrig til at
sælge sokker og slips mere. Det var ikke spændende nok, men jeg fortsatte min uddannelse i
udlandet i tekstilbranchen, og har i mange år boet først i Houston og senere en snes år på St. John
hvor vi stadig har en bolig og et lille firma, men nu bor vi hovedsagelig i Portugal, hvor vi har en dejlig
ejendom.
Navigation interesserede mig kolossalt og medens jeg stadig boede i Danmark tog jeg dueligheds
prøver og lærte at flyve. Senere er det i USA blevet udvidet med en US Coastguard Approved
Captain Licence med ret til at transportere betalende passagerer Off Shore i skibe op til 100 ton.
For at få dette styrebrev skal man have haft 2 års tjeneste på dækket, og jeg fik marinen til at
attestere 12 måneder og da jeg også selv havde sejlet mit sejlskib over Atlanten og boet på det over
et fuldt år, blev det også godkendt. Jeg tog ligeledes FAA pilot certifikat i USA, og endte med at
kunne flyve tomotorers flyvemaskiner, men mere om det ved en anden lejlighed.
Når jeg prøver at lave nogen paralleller mellem min sejltid på THETIS og NIELS EBBESEN, må I
huske på at det kun er min egen erfaring, som kan være vidt forskellig til andres, især hvad angår
besætningen jeg sejlede sammen med.
SKIBENE
THETIS var i sin tid klassificeret som en korvet og NIELS EBBESEN som en fregat. Fuldt lastet var
THETIS’ vægt ca. 1.100 ton medens NIELS EBBESNS var på ca. 2.100 ton. Størrelsen er ikke det
afgørende. THETIS var med sin runde trawler form i stand til at “flyde som en prop” næsten altid oven
på de store bølger, medens NE stak stævnen ind i de store bølger og fik agterdækket overskyllet.
Da jeg sejlede med THETIS i vinterhalvåret, var jeg ude i stormvejr med THETIS langt flere gange
end med NE.
Begge skibe var i følge sagkyndig vurdering i stand til at tage meget hårdt vejr. Det er dog min egen
vurdering at THETIS klarede sig bedst af de to i høj sø, men var samtidig meget slem til at rulle og var
derfor yderst ubehagelig og trættende at sejle med i dårligt vejr.
Plotte rummet, den gang kaldt Operations Rummet, med radar og plotterbord, lå på THETIS lige
under kommando broen med koøjer ret frem, med en fin udsigt. På NE var det også placeret under
kommandobroen, men med styrehuset foran så udsigten var minimal.
Jeg boede på øverste forbanje på THETIS. I hårdt vejr skvulpede der altid havvand fra side til side på
dørken da skibets luger ikke kunde holde tæt. Saltvandet løb ind under radiatorerne og fordampede
delvis med en kedelig lugt og luften var altid fugtig. På NE boede jeg på agterbanjen som i
sammenligning til forbanjen på THETIS næsten var hel luksuriøs. Skibets bevægelser i begge skibe
vil altid være voldsommere i forskibet end agter især når man sejler op mod søen og banker pæle.
BESÆTNINGERNE
THETIS havde en besætning på 87 mand og NIELS EBBESENS besætning var på 167 mand
inklusive 90 elever.
Vi havde ingen elever på THETIS, hvilket medførte at al rengøring blev foretaget af den værnepligtige
besætning, men det betød også at jeg som plotter, når jeg ikke arbejdede med radaren, gik med i
vagten som udkik på brovingen og som rorgænger.
At jeg har stået til rors på et krigsskib, ind gennem sundet medens vi sejlede forbi Kronborg, er en af
de største oplevelser jeg har haft til søs. Ligeledes var det storslået, men på en anden måde, at være
på udkik i brovingen i stormvejr i Nord Atlanten, hvor sigtbarhed var lig nul på grund af røjvand, og
hvor kaskader af vand skyllede over styrehuset til læ side og kom ned oppefra over udkikken.
Sonaren, som jeg var uddannet til at betjene, virkede ikke på nogle af skibene medens jeg var om
bord.
På NIELS EBBESEN havde vi næsten hundrede konstabel eller math elever hvis primære opgave
(i mine øjne) var den rengøring jeg selv udførte på THETIS. Fint. Ved mønstring var der dog ofte
opgaver som jeg blev udset til, som jeg ikke synes var mig værdig, men her havde jeg en løbende,
fin aftale med vor Navigations Officer, min nærmeste foresatte, at jeg skulle rette søkort, som jeg
gjorde i en evindelighed.
Forholdet til den øvrige besætning var ret forskellig på de to skibe, både positivt og negativt.
Årsagen var nok at NE var et uddannelsesskib. Daglig omgangstone var friere på THETIS end på
NE. Vi var af chefen opfordret til at tillægge os skæg på THETIS. Opfindsomme signal gaster
signalerede lejlighedsvis med stjålne dametrusser i masten ved afgang fra små bygder, hvilket alle
synes var mægtigt skægt. Dette var nok utænkeligt (af helt gode grunde) på NE.
På THETIS var jeg talsmand for dæksbesætningen, hvilket gav mig enkelte friheder. Sammen med
talsmanden for maskinen arrangerede vi “hjemsendelses fester” i de lokale forsamlingshuse,
udflugter, films forevisninger for besætningen og Fastelavns fest for børnene etc. Vi havde ikke noget
orkester på THETIS, men benyttede en slidt grammofon eller båndoptager som var OK.
Desværre var jeg også udpeget til at lave vagt fordeling for plottere, signal folk og befarne, med
hensyn til udkik og rortørn. Det var vagter jeg selv deltog i. Især udkiks vagterne kunne alt efter vejret
være meget forskellige. I høj sø kunne vagten på brovingen være megen barsk og kun ret kort på
grund af kulde og vand, og jeg blev ustandseligt beskyldt for at favorisere mig selv, hvilket ikke var
tilfældet, men medførte lejlighedsvis til dårligt kammeratskab.
Forholdet jeg havde til de 10 officerer inklusive chef og næstkommanderende var yderst gode, hvilket
man ikke kan sige med hensyn til mit forhold til nogle af befalingsmændene, som så skævt til at jeg
og flere andre af de værnepligtige besætningsmedlemmer, tog på fjeldture sammen med officererne,
efter deres opfordring.
På NIELS EBBESEN var kammeratskabet, i hvert fald blandt de værnepligtige gaster, meget
kammeratligt medens jeg var om bord. Jeg var med til at lave vor skibs-avis SULE POSTEN som
jeg også illustrerede med mine karikaturtegninger, og havde ligeledes et godt forhold til officererne,
selv om der var mere style og distance. En undtagelse var mit forhold til Navigations Officeren som
jeg tilbragte megen tid sammen med. Han var den der lærte mig praktisk navigation og om ubåds
krigsførelse. Han var tidligere ubåds chef.
Vi havde et dejligt skibsorkester på NIELS EBBESEN som gjorde arrangementerne til fester i land
meget mere vellykkede end dem jeg kendte fra THETIS og var med til at tømre den store besætning
sammen.
Min tid på NIELS EBBESEN blev belønnet med en Færøsk bog, med tak for en god indsats
underskrevet af chefen. Få andre fik lignende påskønnelse..
Arne Jakobsen
Tele Plotte Korporal
